Et skilsmissebarns skæbne er alt for ofte overladt til tilfældigheder, når myndighederne træffer afgørelse om barnets bopæl, samvær og forældremyndighed. De børnepsykologer og -psykiatere, der taler med børnene for at høre deres stemme, har nemlig afgørende indflydelse på sagernes udfald, skriver Berlingske..Men der er ingen sikring af, at de såkaldt børnesagkyndige er dygtige nok til at udføre deres arbejde. Sådan lyder kritikken i høringssvarene fra flere børneorganisationer, fordi forældreansvarsloven står til at blive ændret. Ikke mindst lægger den nye lov op til, at der skal gennemføres flere børnesagkyndigsamtaler.- Grundlæggende mener vi, at vi skal bruge børnesagkyndige mere. Men mens nogen er ekstremt dygtige, foretager andre så grotesk dårlige undersøgelser, at jeg må tage mig til hovedet. Det er retsikkerhedsmæssigt et kæmpestort problem, at du som forælder eller barn kan være i kløerne på en børnesagkyndig, der ikke er dygtig nok, siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, til Berlingske.De børnesagkyndige skal tale med børnene om deres hverdag, venner, skolegang og familieforhold. Ud fra en vurdering af barnets trivsel kommer den børnesagkyndige med en anbefaling til statsforvaltning eller domstol til, hvad der skønnes at være bedst for barnet, når det handler om forældremyndighed, hvem barnet bør bo hos, og hvor meget det skal være sammen med den anden forælder.Netop derfor er det så afgørende, at de børnesagkyndige er kompetente, lyder budskabet fra Børnerådet.- Det er positivt med øget sagkundskab, og der er mange gode forslag i loven generelt. Men når det gælder kvaliteten af de børnesagkyndiges arbejde, er vi nødt til at hejse et advarselsflag. De træffer livsafgørende valg for nogle børn, men der er ingen kvalitetssikkerhed, siger næstformand Mads Roke Clausen, der også er formand for Mødrehjælpen.Igennem de seneste år er antallet af klager over børnesagkyndige til Advokatnævnet steget betydeligt fra 20 i 2008 til 43 i 2010. Af dem udtalte Psykolognævnet kritik i 32 sager - i 12 tilfælde alvorlig kritik.Helt galt gik det for en kvinde i 2009, som af den børnesagkyndige blev stemplet som for skør til at være mor for sin seks år gamle datter. Det viser en sag, som fagbladet Børn&Unge har gennemgået. Ifølge den sagkyndige havde moderen en »personlighedsforstyrrelse på borderlineniveau med narcissistiske træk og begyndende vrangforestillinger.«Datteren skulle derfor bo hos faderen, lød rettens dom. Men moderen klagede og fik medhold. For som Psykolognævnets kritik lyder, var den børnesagkyndiges rapport »meget spinkelt fagligt funderet«. Faderen mente heller ikke, at moderen var syg og lod barnet blive hos hende.- Det er en forbandet utaknemmelig opgave, de børnesagkyndige sidder med. Men hvis Psykolognævnet udtaler kritik i så mange sager, må det være galt med det faglige grundlag, siger advokat Viggo Bækgaard, talsmand for Børn og Samvær.Børneorganisationere vil have indført kvalitetskontrol af de børnesagkyndige og mulighed for at se på nettet, om de har fået kritik. Endvidere skal kritiserede børnesagkyndige kunne udelukkes fra at lave børneundersøgelser. Det kan Psykolognævnet bestemme allerede i dag. Når det endnu ikke er sket, skyldes det, at sagerne ikke har været så grelle, at det har været nødvendigt, mener Michael Kaster, formand for de børnesagkyndige i Dansk Psykologselskab.- Gabestoklignende tilstande, hvor man vil udstille folk på nettet, fører ikke noget konstruktivt med sig. Man skal huske, at der bliver gennemført mellem 900 og 1.000 børnesagkyndige undersøgelser om året, så det er ude af proportioner og et udtryk for en lyst til at dramatisere, siger formanden, der i øvrigt finder det naturligt, at der er mange klager.- Det er et område med et højt konfliktniveau, og der vil næsten altid være en forælder, som er utilfreds. Når der er børn involveret, er det forståeligt, at der bliver kæmpet med næb og kløer, siger han.Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at de børnesagkyndige altid arbejder på at finde ud af, hvad der er bedst for børnene: - Men det er klart, at vi fortsat arbejder målrettet med kvaliteten af de børnesagkyndiges arbejde. Ved de kommende satspuljeforhandlinger skal vi også drøfte det område. Det er oplagt at give psykologloven et serviceeftersyn, så vi kan få klarlagt, om der er behov for mere gennemsigtighed med psykologernes arbejde,« skriver ministeren i et svar til Berlingske.