Men Real Madrid-træneren takkede altså nej til den engelske storklub. Til trods for at Manchester United ifølge El Confidential tilbød Ancelotti en treårig kontrakt med en årsløn på hele 165 mio. kr.
Avisen skriver videre, at Ancelotti afslog tilbuddet med den begrundelse, at han aktuelt arbejder 'i verdens bedste klub'.
Og det afslag ser altså ud til at komme Louis van Gaal til gode. Det har længe været regnet som en offentlig hemmelighed, at hollænderen overtager styringen i Manchester United i næste sæson.
Flere engelske medier har skrevet, at Louis van Gaal får en årsløn på ca. 75 mio. kr. hos De Røde Djævle, som dermed ser ud til at ende med en noget billigere løsning, end de ville have fået, hvis Ancelotti havde sagt ja.
Del: