Tilbagegang for Billund Lufthavn - fremgang for Århus
Tilbagegang for Billund Lufthavn - fremgang for Århus
Tilbagegang for Billund Lufthavn - fremgang for Århus
Billund Lufthavn oplevede i første halvdel af 2000 tilbagegang i både flytrafik og i antallet af passagerer. Og trods en netop overstået juli med mere gråvejr end sol cementerede feriemåneden tilbagegangen også på chartertrafikken.
Den samlede trafik viser en tilbagegang på 1421 starter og landinger i årets første syv måneder, hvilket svarer til en tilbagegang på 4,3 procent. På passagersiden er der en tilbagegang på 22.293. Her tegner chartertrafikken sig for langt den største reducering, nemlig i alt 25.479 passagerer, mens rutetrafikken til udlandet kunne registrere en fremgang på næsten 18.000 passagerer.
Aarhus Lufthavn i Tirstrup kunne i modsætning til storebroderen i Sydjylland i juli konstatere en stigning i passagertallet på ikke mindre end 20 procent i forhold til samme måned sidste år.
Det skyldes først og fremmest luftfartsselskabet Ryanair, der i efteråret 1999 startede to daglige dobbeltture mellem Tirstrup og London.
/ritzau/