Man siger, at journalister hader gode nyheder. Standens modvilje kan med stor præcision dateres tilbage til slaget om Marathon for et par tusind år siden. Efter sejren blev budbringeren sendt til Athen med den gode nyhed, og efter 42 kilometers hårdt løb fremstammede han ' vi vandt' og faldt død om.

Risikoen til trods kommer her endnu en god nyhed: Vi bliver færre og færre fattige i verden. Ifølge Verdensbankens seneste opgørelse er antallet af mennesker, som lever for mindre en 1,25 dollar om dagen, på tyve år faldet fra 1,8 milliard til 1,3 milliard. Vi ved også at 300 mio. kinesere er løftet ud af fattigdom.

Stillet over for denne positive tendens er det tankevækkende, at det herhjemme er lykkedes for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at løfte 100.000 danskere ind i fattigdom.

Ved at benytte det politisk bekvemme fattigdomsbegreb opfundet af OECD om, at man er fattig, hvis man tjener under halvdelen af et lands middelindkomst, når man frem til, at 234.000 fattige danskere i 2002 er blevet til 350.000 i 2009.

Efter denne regnemetode er man herhjemme fattig, hvis man tjener under 101.000 kr. om året efter skat. Det er 280 kr. om dagen, hvilket svarer til 46 dollar. Hertil skal lægges værdien af gratis uddannelse og lægehjælp.

I dagens Danmark ligger folk ikke på gaden og dør af sult. Danskere behøver ikke at tigge om mad.

Alligevel kan man godt være fattig, hvis man ikke som andre i omgangskredsen og nabolaget har råd til at deltage i den store forbrugsfest.

Penge er lig muligheder, og muligheder give handlefrihed. Det er ethvert menneskes ret. Men fattigdomsbegrebet er som elastik i metermål. Det kan strækkes til det absurde, og det kan danne grundlag for en saglig debat, hvis ikke det misbruges til plat.

Joachim B. Olsen skal have ros for at sætte gang debatten med sin provokation. Han siger han brækker sig, når han hører venstrefløjen tale om fattige.

Alligevel giver han penge til tiggere på gaden, fortæller han til Weekendavisen.

- Han sagde, han ikke havde spist i fem dage. Jeg tror ikke på det, men jeg gav ham pengene alligevel, siger han.

Det må have gjort ondt. Efter at regeringen har afskaffet en række såkaldte fattigdomsydelser, må man forvente, at antallet af fattige falder. Indtil indkomstudviklingen for den store middelklasse igen tager fart. For eksempel hvis fagbevægelsen får tilkæmpet sig mere i løn ved forårets overenskomstforhandlinger.

Hvis det sker, stiger den relative fattigdom i smørhullet Danmark. Og så har vi balladen igen.

- Når man vil kollektivisere næstekærlighed, så er man for alvor et fattigt land Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.