Der er enighed om, at netop "The Home of Golf" byder Woods på usædvanligt gode muligheder for hans første triumf ved British Open, men engelske Lee Westwood gør lige opmærksom på, at de altså er nogle stykker til, som har muligheden for på søndag at stå med The Claret Jug, rødvinskanden af sølv, der har været vandrepræmien ved The Open siden 1872:

"Jeg har stor respekt for Tiger, han er en flink fyr, og han klarer presset fra offentligheden fint. Han vil absolut være med til at kæmpe om titlen i denne uge, men jeg lader mig ikke skræmme af ham.

Der er ingen garanti for, at Tiger har sit bedste spil med til St. Andrews. Og hvis han ikke har det, så kan han slåes," understreger den 27-årige Westwood, der har haft en fantastisk sommer - siden han midt i maj klagede sig over sit spil. Kort efter sejrede den buttede englænder i Deutsche Bank SAP Open ved Hamburg, hvor Tiger Woods førte inden sidste runde! Og siden har det dårligste på Westwoods resultatliste været femtepladsen ved US Open - der samtidig er hans hidtil bedste placering i en major.

Englænderen, der for syv år siden blev indhentet af Morten Backhausen på sidste runde af amatørernes EM og siden tabte til danskeren i omspil om guldet, har siden sejren i Hamburg haft følgende placeringer: 1-2-4-5-1-1. En serie omtrent af Tiger-klasse, og penge har den også givet: 894.000 pund (over 10 mio. kroner) på to måneder.

Den 24-årige Tiger kan sætte endnu en rekord ved at vinde British Open. Så bliver han den hidtil yngste vinder af golfens Grand Slam, de fire største turneringer i verden.

Det har kun fire spillere hidtil præsteret: amerikanerne Gene Sarazen, Ben Hogan og Jack Nicklaus samt Gary Player fra Sydafrika. Og ingen af dem i samme år - i modsætning til tennis, hvor både Don Budge, USA, i 1938 og Rod Laver, Australien, i 1962 og 1969 vandt alle de fire mesterskaber.

Jack Nicklaus, i dag 60 år og formentlig i gang med sin sidste major i en fantastisk karriere med 18 major-sejre, var den yngste Grand Slam vinder, da han ved Britsh Open 1966 kompletterede sin samling. Men da havde han allerede vundet US Masters tre gange, US PGA to og US Open én (den første i 1962), så den britiske titel var hans sjette major. Det kan Tiger Woods også nå, inden han fylder 27, men vinder han i denne uge, bliver det "kun" hans fjerde titel i alt.

US Open triumfen i juni var det tredje hjul på vognen. Woods er også indehaver af US PGA titlen fra 1999, og allerede i sit første år som professionel vandt han US Masters 1997 - i øvrigt også med et rekordforspring på 12 slag i forhold til toeren.

"Muligheden for at fuldende en Grand Slam på denne bane, hvor golfhistorien begynder, er alt, hvad man kan forlange, siger Tiger Woods selv inden turneringen, hvor førstefavoritten normalt har givet pengene 10 gange tilbage hos bookmakerne. Denne gang betaler de kun ca. 2 for 1 - uhørt i en konkurrence med 156 deltagere.

Det var Nicklaus, der sagde, at hvis man vil være en komplet mester, skal man vinde alle de fire store. Og Woods giver ham ret. Siden barndommen har Tiger haft en liste med alle Nicklaus' rekorder på sin opslagstavle, men når han indleder turneringen torsdag formiddag, er golfhistorien skubbet langt tilbage i hjernen:

"Til den tid vil jeg ikke skænke The Slam den mindste tanke. Dels får jeg nok at gøre med at passe det aktuelle job, dels får jeg vel chancen for at vinde The Open nogle gange til, hvis min karriere bliver lige så lang, som jeg håber," tilføjede storfavoritten.

Arrangørerne i The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews har også gjort en del for at forhindre Tiger Woods i at løbe alt for nemt af med laurbærrene. Da hans endnu mere langtslående landsmand John Daly - som i modsætning til tidligere meddelelser stiller op i denne uge - havde betvunget St. Andrews og vundet i 1995, besluttede klubben at ændre banen. Det skete ved at forlænge seks huller, så Old Course nu er 7115 yards mod tidligere 6933. Desuden er alle de 112 bunkers (sandgrave) renoveret og gjort endnu skrappere, så Jack Nicklaus forleden udbrød:

"Det er det sværeste, jeg har set i mit liv!"

Den såkaldte Hell Bunker på vejen ad 14. hul er således tre meter dyb og 600 kvadratmeter i flademål.

"Banen er blevet nøjagtigt, som vi ønskede," siger komitéens formand, Hugh Campbell, der i fjor var ude i stormvejr, fordi Carnoustie efter de fleste spilleres mening var for vanskelig til, at det var rigtig sjovt.

Foruden Lee Westwood bliver Tigers værste europæiske konkurrenter formentlig nordirske Darren Clarke, der slog ham ved vinterens VM-finale i hulspil, spanierne Jose Maria Olazabal og Sergio Garcia - som dog har svært ved at leve op til sidste års løfter - samt måske Colin Montgomerie, selv om skotten stadig jager sin første majortitel og gennem årene har haft besvær med både denne bane og The Open, og svenske Jesper Parnevik, der var nr. to i både 1994 og 1997.

Vijay Singh fra Fiji vandt US Masters i foråret, og sydafrikaneren Ernie Els har netop vundet opvarmningsturneringen Loch Lomond - og blev nr. to ved både Masters og US Open. Han spiller de to første runder sammen med en anden topspiller, David Duval fra USA, samt Steen Tinning. Lad os håbe, årets danske turneringsvinder på European Tour ikke er alt for beæret over dette selskab.

Thomas Bjørn, der hører til outsiderne - uden for de 25 mest nævnte! - spiller sammen med et andet amerikansk topnavn, Hal Sutton, og Lee Trevino, Nicklaus' jævnaldrende. Det ligner en uhomogen trekant...

Det hotteste USA-navn efter Tiger er dog Notah Begay, en 27-årig indfødt amerikaner - altså indianer - af Navajostammen. Begay har vundet to turneringer i træk. Men tre ..?

I fjor endte det med, at den skotske outsider Paul Lawrie vandt på Carnoustie foran en anden kvalifikationsspiller, franskmanden Jean van de Velde. Som en moderne sportskliche siger: Alt kan ske.

Måske.