Tiger Woods, der tirsdag morgen landede i Fuhlsbüttel-lufthavnen i sit eget Gulfstream-jetfly, starter først ud 12.50 sammen med den spanske vidunderdreng Sergio Garcia og Lee Westwood.

Få timer efter ankomsten kørte han ud til banen i den Maserati, som er stillet til hans rådighed og vandt sammen med Darren Clarke en såkaldt shoot-out.

"Selv om min krop endnu ikke er ankommet. Det sker forhåbentlig inden torsdagens start," spøgte Tiger Woods.

Selv om han tjener en halv milliard om året, er Tiger Woods altså ikke vaccineret mod jetlag.

Woods håber i løbet af turneringen at nå omkring tennisanlægget Rothenbaum, hvor hans gode ven Todd Woodbridge er med i ATP-turneringen.