Myten, den martrede sexkilling, der studerede litteraturhistorie, amerikansk historie og havde en privat bogsamling på over 400 bøger er et paradoks i en guddommelig indpakning. ’My Week With Marilyn’s ærinde synes uklart, men filmens æstetik, makeup og kostumer fungerer til gengæld upåklageligt, og er i sig selv hele bif-turen værd. Få fif til at kopiere Marilyn Monroes udødelige stil her.

___________________________________________

’My heart belongs to daddy’

Skuespilleren Michelle Williams i samtale med ’My Week With Marilyn’s instruktør Simon Curtis. Williams er iført et enkelt, feminint look, der vil klæde de fleste kvinder, uanset om året er 1956 eller 2012.

___________________________________________

Gentlemen foretrækker blondiner

Med Stine Goyas pragtfulde Starlight cardigan i blød angora med perleknapper, kan du give alle forårets outfits et skud feminin sødme og et drys af Marilyns magi.

___________________________________________

’I wanna be loved by you'

Forårskjole med prinsessesnit og 1950’er silhuet, der fremhæver timeglas-figuren. Fulton kjole til 1099 kr www.gannistore.dk  

___________________________________________

’Bye bye baby’

A pair har disse retro-inspirerede læder pumps på menuen til foråret. 1599 kr www.apair.dk  

___________________________________________

Doven

Tilbring dovne dage i solen iført Friss & Cos vintage-inspirerede Jersey solbriller, 199 kr. www.friis-co.dk  

___________________________________________


Monroe & Miller anno 2012 

Michelle Williams og Dougray Scott i et still-foto fra ’My Week With Marilyn’. Den detalje-rigdom hvormed kostumedesigneren Jill Taylor og makeupartisten Hannah Edwards har genskabt Miller og Monroe er forbløffende.

___________________________________________

Marilyns bølgende barm

For at trylle Michelle Williams om til en troværdig Marilyn, blev hun udstyret med lingeri fra det britiske firma What Katie Did, som er specialister i vintage-inspireret undertøj. 1950’ernes let koniske barm blev opnået med Harlow-bullet bh’en (foto) til ca. 262 kr. Williams blev også skruet ned i en Glamour Corselette til ca. 578 kr. Find herlighederne på: www.whatkatiedid.com.

___________________________________________

Tøj til timeglasset

Briterne er et nostalgisk folk, der forstår at implementere fortiden i nutiden. En evne, som firmaet Jane and Marilyn fra 2011 favner. Brandet rekonstruerer svundne tiders femme fatale-snit til moderne kvinder. Grace-kjolen i 100 pct. let, skinnende uld ligner fuldstændig Monroes kjole. Prisen er ca. 6579 kr., kjolen tilrettes personligt og Jane and Marilyn’ leverer til Danmark. www.janeandmarilyn.co.uk.

Koral, nude/rosa og en klassisk rød er nuancerne du skal gå efter, når Marilyn-stilen skal rammes. Lancômes Rouge in Love-serie har 22 nuancer, du kan gå på opdagelse i til 220 kr. stk. Forhandler: 43 24 60 48.

___________________________________________

Æggehovedet og timeglasset

Handlingen i ’My Week With Marilyn’ udspiller sig i sommeren 1956, hvor Monroe var i England for at indspille ’The Prince and the Showgirl’. Kort forinden (25. juni) havde Marilyn Monroe giftet sig med forfatteren Arthur Miller. Det umage par - en intellektuel, jødisk forfatter parret med en sødmefyldt sexbombe - fik hurtigt kælenavnet ’æggehovedet og timeglasset’ af pressen. Monroe konverterede til den jødiske tro, da hun og Miller giftede sig. Parret blev skilt i 1961, året før Marilyns alt for tidlige død. Hun blev kun 36 år gammel.

___________________________________________

Michelle Williams giver den som Marilyn Monroe iført pailletter og kåde dansere.

___________________________________________

'Seven year itch' 

Der er nærmest garanti for at bejlerne klør alle de rigtige steder, når du hælder timeglasset ned i Spanx shapesuit, der strammer maven ind og løfter popoen op til nye højder. 1279 kr. Forhandler: 33 11 17 01.

___________________________________________

Some like it hot

Menneskebørn med øjne i hovedet og en puls glemmer sent synet af Marilyn i tætsiddende pailletkjole, små-stønnende ’Happy Birthday, Mr. President’ til John F. Kennedy i 1962. - I can now retire from politics, sagde Kennedy efterfølgende. Moralen - undervurder aldrig pailletternes sex-appeal. Malene Birgers sommerkollektion byder på denne blændende sag. Odaka guld pailletkjole til 3899 kr. www.bymalenebirger.com.

___________________________________________

'Let's make love'

Pirrende glimmersandaler fra Miu Miu til ca. 3644 kr. fra www.netaporter.com.

___________________________________________

=====> Få fingrerne i forårs-bebuderne nu!

Mynte

Pastellerne pibler frem alle vegne og varsler forhåbentlig vinter-tristessens endeligt. Blandt de smukkeste pasteller (for 1980’er nostalgikere ikke mindst) er den klare mynte. Find den i rigt målt hos designeren Trine Wackerhausen (look-foto) www.wackerhaus.dk.

Plateausko

Hvem skulle have troet, at 1990’er fodtøj ville få en revival? Heldigvis er der ikke tale om, at vi skal skrue bentøjet ned i balstyriske Buffalo-sko, men 1990’er og creeper referencerne er tydelige i sæsonens plateausko. Find de smukkeste (foto) hos Stine Goya www.stinegoya.com.

Farveglæde

Læg ansigtet i de rette folder ved at gå på opdagelse i Yves Saint Laurents forårskåde look Candy. Saftige frugter, slik og svalende pasteller er inspirationskilden. Er budgettet stramt, så vent til medio marts, hvor www.ginatricot.dk (foto) lancerer en hel makeup-kollektion til priser på 16-69 kr.