Tidligere topdommer Kenn Hansen retter kritik mod brugen af kontroversielle billeder på storskærme på stadions i Superliga-klubberne.

Du sidder på stadion til en kamp i Superligaen. Dommeren dømmer et straffespark som ved første øjekast ser tvivlsomt ud. På storskærmen ruller tv-billederne, og så står det klart. Der var IKKE straffe.

Scenariet er enhver dommers mareridt og i Danmark en episode fra virkeligheden på grund af nye regler op til denne sæson trumfet igennem af DBU. Tidligere har det ellers været forbudt for klubberne at vise kontroversielle billeder på storskærmene på stadion for at undgå voldsomme frustrationer på banen og på lægterne. Samtidig giver man på den måde dommerne arbejdsro, som den tidligere Superligadommer Kenn Hansen formulerer det på sin nyoprettede side Lortedommer.dk.

Sådan er det stadig i udlandet, men altså ikke længere i Danmark, hvor klubberne i denne sæson har måttet vise, hvad de vil, under påskud af, at man alligevel kan se de tvivlsomme kendelser på andre skærme og medier, når man er på stadion. Det argument køber Kenn Hansen, der indstillede karrieren i december, dog ikke. Han har taget temaet op på sin side Lortedommer.dk, hvor han fortæller om de problemer, han ser ved tiltaget.

»Spillerne afventer slowmotion-sekvensen og bruger det så mod dommeren, hvis kendelsen kan se bare det mindste forkert ud. Da jeg f.eks. dømte et forkert straffespark til AGF mod Randers, stod målmanden og flere spillere og pegede op på den skærm, som jeg er forbudt at bruge i min vurdering. Det er altså fuldstændigt spild af tid at pege derop. Det eneste, man får ud af det, er formentlig en advarsel,« skriver han i sit indlæg og fortæller, at DBU har indskærpet over for dommerne, at enhver henvisning fra spillerne op mod storskærmen skal straffes med en advarsel.

»Derfor har rigtig mange spillere fået gult kort på den konto. Og det er jo alt andet lige ikke i klubbernes interesse. Jeg tror simpelthen ikke, klubberne ved, hvor mange spillere, der kommer op over karantænegrænsen som følge af storskærmspåfundet,« skriver han og anfører netop dette som et af de væsentligste argumenter for at stoppe brugen af storskærme ved kontroversielle kendelser.

Som Kenn Hansen afslutningsvis skriver:

»Artiklen her handler ikke om at redde de skrøbelige officials. De klarer det nok. Det handler om, at spillerne får alt for mange karantænepoint for at brokke sig over noget, de alligevel ikke kan ændre på banen.«