Præsident Bill Clinton havde en affære med den tidligere vicepræsidents datter – Eleanor Mondale – mens han jonglerede mindst to andre elskerinder i Det Hvide Hus.
Sådan lyder endnu en af de mange beskyldninger, den tidligere Secret Service-agent Gary Byrne fremfører i sin nye bog ’Crisis of Character’, hvor han fortæller om sin tid som agent for præsident Bill Clinton i 1990’erne. Bogen udkommer den 28. juni, men New York Post har fået fat i lækkede uddrag.
Gennem sit arbejde i det allerinderste af Det Hvide Hus under Bill Clintons præsidentembede var Gary Byrne en af de agenter, der således havde en dagligdag tæt på både Bill, Hillary og deres datter Chelsea Clinton.
Gary Byrne skriver ifølge New York Post, hvordan han en aften brasede ind i det såkaldte 'Map Room' og så, hvordan daværende journalist Eleanor Mondale og Bill Clinton var indfanget i en kompromitterende stilling – de kyssede hinanden, skriver han.
Artiklen fortsætter under billederne
Han er en af de agenter, der har vidnet i sagen om Monica Lewinsky, og ifølge New York Post forsøgte han at få Monica Lewinsky flyttet til en anden afdeling for at stoppe affæren. Og nu udgiver han altså en bog, der ifølge ham selv skal vise vælgerne, hvem ’den rigtige’ Hillary Clinton er.
Bogen udkommer på et strategisk tidspunkt i forhold til Hillary Clintons nuværende præsidentkampagne, hvor hun sigter efter det magtfulde erhverv i 2017.
»Vi undrede os over, hvordan han overhovedet fik noget arbejde fra hånden. Og vi 'jokede' med, at han ville være bedre til at drive et bordel i et 'red-light district' end Det Hvide Hus,« skriver Gary Byrne.
Affæren med Eleanor Mondale fik angiveligt Monica Lewinsky til at flippe fuldstændigt ud. Og hun begyndte at opføre sig jaloux og uforsvarligt. Han beskriver i bogen en situation, hvor Monica Lewinsky ankommer til Det Hvide Hus for at se Bill Clinton. Hun blev stoppet i sikkerhedskontrollen og måtte vente. Det fik angiveligt sat hendes blog i kog, og hun snerrede af sikkerhedsvagten, som svarede igen, at hun blev nødt til at vente, da præsidenten var sammen med 'his other piece of a––' (hans ander elskerinde, red.)
Artiklen fortsætter under billedet
Han insinuerede altså, at Bill Clinton var sammen med en anden elskerinde på det tidspunkt, og hun måtte altså vente, til det blev hendes tur.
Men Monica og Eleanor alene kunne ikke tilfredsstille præsidentens seksuelle lyster, skriver Byrne. Og der var flere, blandt andet en unavngiven receptionist, som også arbejdede i Det Hvide Hus.
Artiklen fortsætter under billedet
Alt det her stod angiveligt på, mens Secret Service havde det nervepirrende ansvar for Bill og Hillary Clintons ægteskabelige fred. Men han anfører, at Det Hvide Hus føltes som et bordel i den periode.
Og ifølge Gary Byrne kendte Hillary Clinton til affærerne.
I Hillary Clintons egen lejr afviser man blankt beskyldningerne. Og en talsmand for Hillary Clintons kampagne har tidligere udtalt til Daily Mail, at Gary Byrne med denne bog tilslutter sig en række forfattere, »som forsøger at tjene penge på valget med deres vrøvl«.