Tidligere finansminister, socialdemokraten, Knud Heinesen forklarer Socialdemokraternes historiske fald i meningsmålingerne med, at både udspillet til skattereform og regeringsgrundlaget er præsenteret for spidst og for blåt.
- Jeg tror, at socialdemokratiske vælgere har svært ved at genkende sig selv og Socialdemokraterne i det, der bliver lagt frem. Der er for stor uoverensstemmelse mellem de politiske meldinger nu, og dengang partiet var i opposition og under valget, siger Knud Heinesen.
{embedded type="node/polls" id="20342332"}
Han nævner som eksempel, at mange vælgere har svært ved at forstå, at regeringen har afvist en tobinskat, hvor den finansielle sektor kunne stilles til ansvar for sin rolle i den finansielle krise.
- Der er mange problemer i en tobin-skat, men man kunne gå ind og undersøge mulighederne i stedet for bare at afvise på forhånd.
- Jeg var selv meget overrasket over, at den franske præsident Hollande og hans krav om vækstpakke blev afvist uden videre. Det kan være svært at udmønte i praksis, men det er helt nødvendigt, at der kommer en vækstpolitik, siger Heinesen.