En artikelserie i BT har nu fået en arbejdsgruppe til at foreslå politiet en række nye arbejdsgange. Men der mangler én vigtig ting, lyder det fra en rejseholdschef.
Den rapport, som en arbejdsgruppe under Rigspolitiet netop har offentliggjort efter BT's serie om mistænkelige dødsfald, der blev henlagt som selvmord, har mange positive forslag, men den har en væsentlig mangel.
Det siger Kurt Kragh, pensioneret kriminalkommissær og tidligere souschef for Rigspolitiets Rejsehold til bt.dk.
I rapporten konkluderer arbejdsgruppen, der består af eksperter i blandt andet efterforskning og retsmedicin, at politiets behandling af mistænkelige dødsfald bør strammes betydeligt op for at forhindre at drab overses.
Arbejdsgruppen blev nedsat af Rigspolitiet på ordre fra Justitsministeriet i november efter at BT i en lang række artikler kunne afsløre, at flere dødsfald stort set uden efterforskning er blevet henlagt som selvmord trods talrige beviser på, at der reelt kan være tale om drab. Flere af disse sager er siden blevet genåbnet som følge af omtalen.
Den 12 mand store arbejdsgruppe har undersøgt politiets praksis og hæfter sig blandt andet ved, at politiet uden officiel forklaring springer over det såkaldte ligsyn i næsten en tredjedel af de 9500 sager om dødsfald,der behandles hvert år. Ligsynet foretages sammen med en embedslæge, og formålet er at afsløre tegn på forbrydelser, som kan begrunde en obduktion.
Ifølge loven må denne undersøgelse kun i ganske særlige tilfælde springes over.
Læs også:
Rapporten konkluderer at håndteringen af de såkaldt mistænkelige dødsfald varierer fra politikreds til politikreds og i høj grad afhænger af personlige skøn fra mere eller mindre tilfældige betjente. Det medfører risiko for alvorlige fejl flere steder i systemet, understreges det.
For at undgå at drab fremover overses, foreslår arbejdsgruppen nu, at der gennemføres otte konkrete tiltag for at forbedre systemet, som dog overordnet beskrives som godt.
Du kan læse alt om det kritisable politiarbejde HER.
Arbejdsgruppen foreslår:
3 at alle anmeldelser eller indberetninger til politiet om dødsfald dokumenteres, også når politiet ikke foretager sig videre i sagen
4 at der i de sager, hvor det bliver besluttet ikke at foretage et retslægeligt ligsyn, foretages en dokumentation med en begrundelse for, at der ikke skulle foretages ligsyn
5) at der i de sager, der ifølge sundhedsloven skal indberettes til politiet, skal udarbejdes en politirapport, og at der i videre omgang anvendes fotodokumentation af findestedet.
6) der i sager om dødsfald fastsættes nationale procedurer for håndtering af anmeldelsesfasen, gerningsstedsfasen og det retslægelige ligsyn 6) at der udvikles en uddannelse for politikredsenes vagtcentralpersonale i sager om dødsfald
7) at der etableres en uddannelse for politikredsenes vagtcentralpersonale i sager om dødsfald
8) at der udarbejdes en vejledning med en præcisering af forståelsen af centrale bestemmelser i sundhedsloven til brug for understøttelse af politiets skøn i sager om dødsfald.