Den tidligere operative chef for rejseholdet ved politiets efterretningstjeneste, PET, Hans Jørgen Bonnichsen ærgrer sig over, at gerningsmændene til de seneste terroraktioner er blevet skudt af politiet.

Det skriver han i sin kronik i Frederiksborg Amts Avis.

»Amokdræberen fra Orlando, lastvognsdræberen fra Nice, øksedrabsmanden fra Würzburg og sidst, men ikke mindst de to kirkedrabsmænd fra Normandiet blev alle skud af politiet. Det er efterhånden sjældent, at gerningsmændene til disse alvorlige forbrydelser overlever,« skriver han bl.a. i kronikken, som han har lagt ud i sin helhed på sin Facebook-side.

Bonnichsen forklarer, at det både er menneskeligt forståeligt, at vi andre drager et lettelsens suk, når vi hører, at gerningsmændene er døde. Og at det også rent taktisk kan være forsvarligt og nødvendigt for politiet.

Men som tidligere efterforsker og efterretningsmand ærgrer han sig alligevel over, at det nu er umuligt at finde de dybereliggende årsager til gerningsmændenes handlinger.

»Det er desværre i de fleste tilfælde uundgåeligt at dræbe gerningsmændene. Men at fange dem levende kunne føre til indsamling af væsentlige oplysninger om de rette motiver, eventuelle kommandoveje, sammensvorne og ledere. Oplysninger der kunne bruges mod Islamisk Stats propaganda og måske føre til nye metoder, der kunne dæmme op for det stormløb af vold og frygt, der gennemsyrer dagens virkelighed,« siger Hans Jørgensen Bonnichsen.

Han påpeger desuden, at de fleste af gerningsmændene denne samme havde alvorlige psykiske problemer.

»De fleste af gerningsmændene til denne blodige sommers massakre var – som German Wing piloten - personer der havde alvorlige psykiske problemer og nogle var i behandling. Faktisk er 35 % af alle angreb af ”ensomme ulve” mellem 2000 og 2015 gennemført af personer med psykiske problemer
I sagerne her drak nogle af dem også alkohol, indtog narkotiske stoffer. De var voldelige overfor deres hustruer og hverken bad eller fastede. En adfærd der ligger en rettroende muslim fjernt. Det fandt vi også en løsning på. Vi kaldte det ”lynradikalisering”. Hvorledes dette foregår aner vi intet om. Gerningsmændene er døde,« konstaterer han.