Hvis forberedelse virkelig ER alt, så er ’vi’ snart klar. Til verdens største musikkonkurrence, landets største tv-show, hele Europa på grandprix-visit, en astronomisk regning og – forhåbentlig – Basim på vinderskamlen. Velkommen til Cirkus Song Contest.

Mange måneders forberedelse. Ufatteligt mange millioner kroner. Hårdt arbejde. Og B&W Hallerne i ret så nye klæ’r. Vi er klar. Næsten. Til de 37 deltagerlande, de 90.000 publikummer – og sådan set også til sejren, hvis det sku’ være.

Der bygges, flyttes, ryddes op og fejes væk, så showet på Eurovision Island kan blive den mest grandprix-geniale udgave af Det internationale Melodi Grand Prix nogensinde. Forhåbentlig. For magter vi opgaven?

Bliver de overhovedet færdige derude? Har vi nu plads, falder en af de næsten 3000 lamper ned, svigter lyden, eller ryger tv-signalet? Hvad har Lise Rønne på, hvem vinder, har vi råd til at gentage successen, og er det egentlig ok at fyre så mange millioner af på et tv-show? Er det rigtigt, at ’de’ underbetaler deres unge medhjælpere på Refshaleøen, passer det, at værterne har en kok hver for at undgå at blive ramt af dårlig mave på samme tid (hva’ er odds’ne?), og hvorfor var Herning pludselig ikke god nok som værtsby? Hvad synes Mylle om det hele, og hvad synes de andre om os? Er vi bedre end svenskerne eller – fy fan – dårligere, løber arrangementet af sporet, hvad med terrortrusler, og hvor vigtigt er dét show i virkeligheden?

Det er ikke ret vigtigt. Set med de store briller. Men det er sjovt. Og en slags musikalsk OL, hvor det godt nok ikke nødvendigvis er den hurtigste eller den stærkeste, der vinder. Det er bare underholdning. Men det er også en form for kulturinstitution, der, uanset kritiske røster, samler landet. Til fest, fodboldagtig stemning og fælleskab. Og det sidste kan ved gud være tiltrængt af og til. Og ja, det er svært at se bort fra, at de flere hundrede millioner, grandprix-regningen (vistnok!) løber op i, kunne være sendt i andre, noget vigtigere, retninger.

Når dét så er sagt, er grandprix-værtsrollen andet end udgifter. Det klinger også, på flere måder, i vores samlede kasseapparat, når landet invaderes af publikummer, deltagere, pressefolk og andet godtfolk, der alle skal spise, bo og være en del af et fællesskab og af festen. Så lad os nu bare hoppe ind i manegen. I cirkus. I fællesskabets navn.