Han kører på motorcykel, går uden slips, og da han for nylig trådte tilbage som finansminister, blev det gjort iklædt en falleret t-shirt. Han er været elsket af sine egne, men forhadt i Bruxelles og omegn. Nu tager han bladet for munden og siger, at Grækenland er blevet narret.

For første gang efter sin fratræden som græsk finansminister, tager Yanis Varoufakis bladet fra munden og fortæller, hvordan han føler, at landet er blevet narret af EU-toppen og tyskerne i de sidste måneders forhandlinger om uso-landets gæld. Det sker i et længere interview med New Statesman, der blevet lavet før grækernes aftale med landets kreditorer mandag morgen.

Den frittalende græske professor er ikke et sekund i tvivl om, at Grækenland er blevet narret af de store euro-lande, hvor tyskerne sidder med dirigenstokken. Han fortæller, at der ikke var vilje til diskussioner under forhandlingerne.

»..så går de ud i medierne nogle måneder senere og siger, at vi ikke har reformeret landet. Vi blev på mange måder narret,« siger Yanis Varoufakis i interviewet.

»Det er ikke det, at det ikke gik godt, det var bare ingen vilje til at indgå i økonomiske diskussioner. Jeg kunne lige så godt have sunget den svenske nationalsang,« tilføjer han.

Mandag morgen blev Grækenland enige med med landets kreditorer om en ny reformplan, der, hvis de kan leve op til spare-tiltagene, kan udløse nye lån, der er livsvigtige for den græske økonomi.

Sidste søndag stemte grækerne nej til til EU-kommissionens aftale om græske besparelser. Efter afstemningen bebudede Yanis Varoufakis sin afgang som finansminister. Det skete til trods for, at hans regering fik massiv opbakning fra befolningen til at afvise nedskæringerne.

Med motorcykel, skindjakke og konen sidden bagpå, tog han afsked med det græske finansministerium. Han blev senere spottet siddende på en fortorvscafé i festligt samvær, mens landet stod i økonomiske kvaler til halsen.

Yanis Varoufakis mener, at de andre euro-lande klapper hælene sammen og siger 'jawohl' hver gang, den tyske finansminister Wolfgang Schäuble giver dessiner.

»Det hele er som et velfungerende orkester, hvor han er dirigent,« siger Yanis Varoufakis om den tyske kollega og fortsætter:

»Det er kun den franske finansminister, der har prøvet at give ham modspil, men det har ikke gjort nogen forskel. Når doktor Schauble lagde linjen rettede den franske minister altid ind igen,« siger han.

Aftalen, som blev indgået mellem Grækenland og euro-landene, mandag morgen, indebærer blandt andet reformer af det græske pensionssystem og skattesystem. Desuden skal der oprettes en fond, som blandt andet handler om, at en del af landets infrastruktur skal privatiseres.

Grækerne har officielt bedt om en lånepakke på 53,5 milliarder euro (cirka 400 milliarder kroner) i løbet af de næste tre år.