Drabet fandt sted i den gamle mands pensionistbolig, Toftekær 42 i Søndersø på Fyn, den 21. november 1999 om aftenen. En hjemmesygeplejerske fandt næste morgen den gamle mand liggende i en blodpøl på badeværelsesgulvet.

To dage senere blev Helle Sara Peters og Henning Jørgensen anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for drabet. To vidner havde genkendt escortpigen fra Skårup på Sydfyn som den kvinde, der på morddagen var inde og spørge om vej til den gamle mands beskyttede rækkehusbolig.

Med sorte rande under øjnene fortalte den 33-årige Kerteminde-fisker i går i nævningetinget i Odense, hvordan escortpigen i sin jagt på penge havde forvandlet den sukkersyge og dårligt gående pensionists hjem til et slagtehus.

Politiet fandt stedet endevendt, og der var blodspor 54 forskellige steder i huset.

Henning Jørgensen forklarede, at han ikke havde været med inde i huset fra starten. Han havde ventet i Helles bil sammen med hendes hund. Han var først gået ind i huset, da hun ringede efter ham over mobiltelefonen.

Statsadvokat Birgitte Vestberg: "Hvad skete der?"

Henning Jørgensen: "Det var et forfærdeligt syn. Jens Alfred lå i gangen med et reb strammet om halsen. Stranguleret. Han var helt blåviolet i hovedet. Jeg gik i chok, og jeg græd, og så begyndte jeg at give ham førstehjælp.

Han havde også en flænge i panden, som det blødte fra. Jeg sagde til Helle, at hun skulle ringe efter Falck. Jens Alfred begyndte at sige nogle mærkelige lyde. Jeg tog ham under armene og bar ham ud i badeværelset. Jeg ville give ham noget koldt vand i hovedet. Mens jeg stod og løftede ham, kom Helle farende og stak en kniv i halsen på ham. Blodet stod ud i venstre side."

"Jeg ved godt, hvordan man afliver svin," sagde hun.

"Bagefter hentede hun en pude i soveværelset og lagde over hans ansigt," fortalte Henning Jørgensen tydeligvis brødebetynget i retten. Obduktionserklæringen fastslår, at den strangulerede gamle mand stadig var i live, da han fik jaget kniven i halsen.

Bagefter rodede parret hele huset igennem, så det skulle se ud som om, Jens Alfred Madsen var blevet offer for en indbrudstyv. I en stor aflåst kiste fandt de en formue i kontanter, som den sparsommelige og påholdende pensionist omhyggeligt havde bundtet og lagt i et par pengekasser og diverse punge. Beløbet blev ifølge Henning Jørgensen senere på aftenen i Skårup optalt til 737.000 kr. i gamle og nye sedler.

Selv fik han dog ikke meget ud af det: Sølle 4.000 kr. til at betale sin husleje med. Samt en tatovering med navnet Helle på sin ene arm - lavet et par dage efter drabet hos en tatovør i København.

Resten af pengene blev gemt i et køkkenskab i escortpigens hus i Skårup. Han har aldrig set dem siden. Politiet har kun fundet en brøkdel af udbyttet i forbindelse med ransagning på bopælen under mordefterforskningen. Det er en gåde, hvor resten er.

Anklageren: "Hvem fik ideen med at tage ud til Jens Alfred Madsens hus?"

Henning Jørgensen: "Helle og jeg var på kinesisk restaurant i Odense. Hun forlod bordet og var væk i 10 minutter. Hun sagde, hun ventede en opringning. Da hun kom tilbage, spurgte hun, om jeg ville tjene 500.000 kr. En af hendes veninder kendte en mand med en kiste fuld af penge. Over en million."

Anklageren: "Hvad gjorde I så?"

Henning Jørgensen: "Vi kørte derud. Helle ville se, om hun kunne få ham til at drikke noget saft, som hun havde blandet sovepiller i. Bagefter ville hun prøve med afpresning. Hvis det lykkedes med saften, ville hun lokke ham ind i soveværelset. Jeg skulle så bryde kisten op."

Anklageren: "Hvad skete der så?"

Henning Jørgensen: "Ja, først kørte vi jo til den forkerte adresse. Helle var inde at spørge om vej. Vi aftalte derefter, at jeg skulle vente i bilen. Hun ville gå ind alene. Jeg skulle så komme, når hun ringede efter mig. Hun havde en jordemodertaske med en flaske Fun saft med sovemiddel og et blåt reb, jeg engang har lavet til hendes bil.

Jeg tror, jeg kørte rundt en time eller to, før hun ringede. Da jeg kom ind i huset, stod hun kun iført bh eller bodystocking og lange bukser. Jens Alfred lå på gulvet. Han havde kun underbukser og undertrøje på. Hans lange bukser lå på sengen i soveværelset".

Anklageren: "Fik De blod på tøjet?"

Henning Jørgensen: "Ja, og på hænderne, da jeg ville hjælpe den gamle mand".

Anklageren: "Helle siger, at det var Dem, der stak kniven i hans hals?"

Henning Jørgensen: "Det er ikke rigtigt. Så havde jeg tilstået. Der er ingen forskel på at medvirke til drab og selv begå det. Hun var helt kold. Mens jeg var i chok, sagde hun bare, at vi skulle have fat i hans penge og begyndte at rode i en kommode."

Før parret forlod gerningsstedet, tog de flere ting med sig, som kunne afsløre dem overfor politiet. Blandt andet en kaffekop og en teske med fingeraftryk, rebet, samt en række billeder og adresser fra Jens Alfred Madsens gemmer.

Effekterne blev senere skaffet af vejen forskellige steder i landet sammen med det tøj, parret var iført på drabsdagen. Politiet har fundet de fleste af tingene. Det eneste, man ikke har fundet er kniven, rebet og pengene.

Henning Jørgensen erkender sig skyldig i røveri af særlig farlig karakter, men nægter sig skyldig i drab. Det samme gør Helle Sara Peters.

Sagen fortsætter tirsdag.

Læs mere om denne sag i dagens B.T.