Den tidligere assistenttræner i Brøndby Albert Capellas fortsætter i Dortmund.

Han skal i storklubben varetage samme stilling som i den danske klub og for anden gang i karrieren være højre hånd for den nye cheftræner Peter Bosz. Det skriver mediet waz.de.

Brøndby hentede Albert Capellas i 2014 som assistent for Thomas Frank fra hollandske Vitesse, hvor spanieren netop var assistent for Peter Bosz. Capellas blev anset som en stor kapacitet, da han kom til Danmark med et flot CV fra Barcelona, hvor han var ungdomstræner og havde arbejdet sammen med spillere som Victor Valdes, Andreas Iniesta og Thiago Motta.

For et år siden forlod han dog den danske klub for at koncentrere sig om et projekt i hjemlandet, men få måneder efter der igen bud efter ham, da han blev assistenttræner for Shota Arveladze i Maccabi Tel-Aviv.

Siden har Dortmund ansat den tidligere Ajax-træner Peter Bosz som cheftræner, og han har altså fået opfyldt sit ønske om at få sin gamle makker med til Dortmund.