Ældreminister Thyra Frank (LA) kan godt forstå, at folk frygter at skulle på plejehjem. Det er derfor, hun har sagt ja til at blive minister

Den nye ældreminister Thyra Frank har slået dørene til sit ministerkontor op på vid gab. Hun vil høre liv. Computeren nægter hun at bruge, og det er lidt det samme med den nye telefon. Og så har hun valgt en rådgiver ’med hjertet’. Hun erklærer sig nemlig parat til et opgør med den gængse opfattelse af ministre.

»Jeg bliver aldrig en, der kommer til at stå og sige alt det rigtige, som en spindoktor har fortalt mig, jeg skal sige. Jeg er den, jeg er. Jeg kan ikke lave mig om, og jeg vil heller ikke. Men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at gøre forholdene for de ældre bedre,« siger Thyra Frank.

Den sygeplejerske-uddannede Thyra Frank var for få år siden tæt på være et ikon for det gode ældreliv. Da hun var leder af Plejehjemmet Lotte i 23 år, viste hun os, at livet på plejehjemmet også kunne være kram og aen på kinden, fællesmiddage med pårørende, ferierejser, rødvin til maden, musikaftener og duften af flæskesteg med rødkål. Men for en måned siden var hun den store overraskelse som en af seks ministre fra Liberal Alliance i den nye VLAK-regering. Allerede efter få dage snublede hun i ordene i bedste sendetid, og hun lignede pludselig en noget forpjusket Bambi på glatis. Men nu er Thyra Frank klar til i det første store interview efter hendes tiltræden at fortælle om sine visioner som ældreminister og om, hvordan hendes egen sidste tid skal være.

En Gallup-undersøgelse for BT viste for nylig, at 63 pct. frygter at komme på plejehjem, og knap hver fjerde vil hellere dø end ende på plejehjem. Hvad mener du om det?

»Jeg vil også helst kunne klare mig selv til det sidste og så en dag bare falde om, og så er livet slut. Men selvom det er godt at få de dårlige eksempler fra ældreplejen frem i lyset, tale om dem og handle på dem, så skal vi også huske at fortælle de gode eksempler og lære af dem. Ellers kommer vi til at sidde tilbage med et skævt billede.«

Medmenneskelighed vigtigst

Frygter du også at komme på plejehjem?

»Ja. Selvfølgelig. Det gør jeg da. Men jeg håber, at jeg kan komme til at føle tryghed. Jeg ved, at der findes steder, hvor jeg godt vil bo til sidst. Jeg har sagt til min mand, at hvis der skulle ske mig noget, så vil jeg gerne et sted hen, hvor der er diakonisser. Jeg fungerer bedst, hvor der er medmenneskelighed.«

Og hvad er det, de steder kan?

»De kan se mennesket. De kan se mig som Thyra og ikke bare som en del af en stor masse. Jeg har altid sagt til mit personale, at vi kun er en succes, hvis vores beboere er lige så forskellige, når de dør, som da de kom.«

Du har også sagt, at uddannelse ikke er nok, når man har med ældre at gøre. Det handler også om dannelse?

»Ja for mig er dannelse alt det, man ikke kan sende en regning på: Medmenneskeligheden, nærheden, ømheden og omsorgen. Faglig uddannelse er helt afgørende, men hvis man ikke forstår at møde folk og høre, hvad der er værdifuldt for dem, så går det ikke. Hvis jeg en dag får brug for hjælp, vil jeg ikke kun ses som en, der skal have noget at spise og drikke. Når folk føler, at de ikke længere har indflydelse på deres eget liv, så mister de gnisten og lysten til livet. Og så har jeg set dem give slip.«

Er du bange for at dø?

»Nej. Det er et vilkår og jeg har set mange dø. Men jeg vil pokkerme gerne have, at der er en, der vil holde mig i hånden. Ingen ved, om det vil tage en dag eller en uge. Men det må aldrig blive vigtigere at skrive et stykke papir end at sidde hos et menneske, der skal dø. Derfor har vi brug for, at lederne kommer ud af deres kontor, og går foran og viser det gode eksempel.«

Værdierne i centrum

Er der forskel på dine holdninger, da du var plejehjemsleder, og de holdninger du har i dag som minister?

»Nej. Jeg mener præcis det samme: Det burde være en selvfølge at have oplevelser i dagligdagen. De gamle skal ud at mærke, om det er vinter, sommer, efterår eller forår. Det er medmenneskeligheden og værdierne, der skal i centrum. Det er derfor, jeg vil ud i landet og diskutere Ældrekommissionens anbefalinger. Heldigvis går det jo rigtig godt mange steder, og der er mange måder at komme til Rom på. Men hvis vi har en aftale om at skulle til Rom, så er det dér, vi kommer hen. De kan gå, løbe eller cykle – men de skal komme til Rom.«

Hvad vil du gøre for personalet derude?

»Vi skal huske at fortælle dem, at vi værdsætter alt det gode, de gør. Der er mange, der brænder for det og gerne vil gøre en forskel. Men når fire ud af ti ansatte overvejer at stoppe, fordi de ikke kan holde ud at vende ryggen til problemerne mere, så skal vi gøre noget. De har jo ikke taget en sundhedsuddannelse for at sidde og lave kontorarbejde, så havde de nok taget en kontoruddannelse. De ser behovene, men handlingslammelse er det værste, vi mennesker kan blive udsat for. Derfor skal de regler, der begrænser dem, væk.«

Tror du, at du vil komme til at føle handlingslammelse som minister?

»Nej. Jeg bliver nødt til at tro på, at jeg kan. Jeg vil det her, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Jeg investerer mig selv, mit liv og min tid med en mand på 76 år i det her. Det er klart, at jeg skal have hjælp af de dygtige mennesker i ministeriet til alt det med love og den slags. Men jeg ved, hvilken vej jeg vil, og jeg går den ufortrødent. Også selv om jeg vil møde modstand.«

Færre regler

Så der skal være færre regler, man skal have ret til at komme på toilettet og hvad mere?

»Ja, det er en menneskeret at komme på toilettet. Det er ikke, fordi det er uværdigt at gå med ble. Det kan vi andre såmænd også komme ud for, når vi kommer op i alderen, når vi hoster og sådan. Men man skal have lov at komme på toilettet, og man skal have lov at komme ud. Og hvis man altid har levet med dyr, så skal der være mulighed for at finde et plejehjem, hvor man kan have sit dyr med, eller hvor der er andre dyr.«

Tror du, at du kan skaffe flere penge til ældreområdet, så du har større chance for at få succes?

»Der er faktisk for tredje år i træk sat ekstra penge af. Næste år kommer der 2 mia. kr. ekstra. Men det koster ikke en krone ekstra at lade mundvigene gå opad i stedet for nedad. Et af eksemplerne fra fjernsynet var en dame, som lå i sengen og var døende på et plejehjem. Da hun blev flyttet hen på et andet plejehjem i samme kommune, så vi hende sidde op, være glad og med læbestift på. Hun var kommet over på et plejehjem med andre værdier.«

Men kommunerne skal spare, fordi der bliver flere ældre?

»Det har aldrig været meningen – heller ikke fra Liberal Alliances side – at der skulle spares på kerneydelsen og personalet på gulvet. Tværtimod har vi talt om at spare på bureaukratiet på rådhusene. På dem, der sidder og finder på alle reglerne og bagefter skal gennemgå alle de papirer, som de beder personalet om at sende ind. Det er det, vi skal have ændret.«