Det handler om en elskerinde, der går tur med sin hund. Om et brev, hvis eksistens hverken kan bevises eller modbevises. Om en restauratør, der så en uidentificeret person. Og ikke mindst om 27 telefon-opkald fra sagens hovedpersoner.

27 mobil-opkald, som politiet for første gang i dansk retshistorie har brugt en formue på at kortlægge minutiøst. Dels hvornår de er foretaget. Dels hvor længe, de varede. Og ikke mindst: Fra hvilke af hovedstadens mange sendemaster hvert enkelt opkald er formidlet.

Resultatet sammenholdt med forklaringer fra Rasmus Trads og hans daværende elskerinde, Carina Dillonaier, kan give Thorsen og hans advokater nye søvnløse nætter.

I centrum af aftenens begivenheder denne 13. januar befandt sig en såkaldt selvskyldner-kaution til den norske rigmand, Kjell Inge Røkke. Ved at forfalske PFA-chefen Andre Lublins underskrift garanterede Rasmus Trads og PFA med denne kaution for 703 mio. kr.

Penge som Kurt Thorsen skulle bruge til at opkøbe en bestemmende aktionærpost i ejendomsselskabet Gefion.

Sælgeren var nordmanden Røkke, som denne aften befandt sig i utålmodig venteposition på Hotel d'Angleterre.

Sidste frist var sat til klokken 22. Senere blev fristen udvidet til klokken 24.

Thorsens påstand er, at han ikke overværede Trads' forfalskning af Lublins underskrift. Trads' påstand er, at Thorsen så ham forfalske underskriften på Admiral Hotel. Derfor er forløbet særdeles vigtigt for hele PFA-sagen.

Her er brikkerne i aftenens mystiske puslespil:

Næsten præcis klokken 22.01 ankommer Thorsen til lobbyen på Admiral Hotel, hvor Trads og Carina Dillonaier venter. Det kan dårligt være før klokken 22, idet Thorsen 22.00 ringer til Trads.

Det ville han ikke gøre, hvis han allerede sad overfor Trads i lobbyen. Med sig har Thorsen kautionen, som han har hentet hos sin advokat, John Adamsen.

Ifølge alle tre forklaringer er der enighed om, at elskerinden kort efter Thorsens ankomst forlader lobbyen for at gå en tur med sin hund i den nærliggende Amaliehaven.

Ifølge Thorsen kommer Carina tilbage få minutter senere. Her taler han angiveligt med Carina (stående), mens Trads angiveligt skriver sin egen underskrift på kautionen, som Thorsen har medbragt. Carina forlader lobbyen igen.

Ifølge Trads og Carina kommer hun dog slet ikke tilbage til lobbyen. Ifølge Trads overværer Thorsen, at Trads forfalsker Lublins underskrift. Ifølge Trads får Thorsen den således forfalskede kaution med i en kuvert.

At Carina ikke var tilstede, bekræftes af sagens nyeste vidne, direktør Stefan Sommer fra Sophus Berendsen.

Han betalte sin regning i baren klokken 22.08 - og så umiddelbart efter Trads og Thorsen sidde alene sammen i lobbyen.

Klokken 22.16 ringer Trads fra sin mobil til Carinas mobil. For at meddele, at de nu kan mødes ved hans bil og køre hjem. Hele forløbet har altså varet 15-16 minutter.

Tidspunktet 22.16 passer med en taxa-kvittering, som fortæller, at Thorsen blev sat af taxaen på Alsace klokken 22.21. Det svarer til fem-seks minutters køretid fra Admiral til Alsace, hvilket er helt realistisk. Thorsen siger, han forlod Admiral ca. 22.10.

Herefter er det Thorsens påstand, at Trads skulle køre til Andre Lublins private bopæl i Charlottenlund, for at få Lublins underskrift på kautionen. Fra centrum til Charlottenlund og tilbage til centrum er samlet en køretur i omegnen af 40 minutter.

Imidlertid ringer Trads til Carina klokken 22.50. Opkaldet er sporet til Ballerup, tæt på Trads private hjem i Måløv. Der er altså gået ca. 34 minutter, siden han forlod Admiral Hotel.

Ifølge Trads kørte han først til Amager, hvor Carina blev sat af ved sit hjem. Derpå kørte han hjem.

Under alle omstændigheder er 34 minutter ikke tid nok til at køre til Charlottenlund, få Lublins underskrift, og køre retur til centrum (Alsace), sådan som Thorsen hævder.

Ifølge Thorsen finder han ca. klokken 23.30 kuverten med den underskrevne kaution på en hylde ved mønttelefonen på Alsace. Her er den angiveligt afleveret mellem 23 og 23.30.

Ingen har set kuverten blive afleveret. Restauratøren, Frantz Stockhammer, har dog forklaret både politiet og B.T., at han så "en person som ikke var Thorsen rumstere ved indgangsdøren kort efter klokken 23".

Et vigtigt udsagn, som politiet undlod at føre ind i sagens rapport. Efter B.T.s afsløring vil Stockhammer nu blive indkaldt som vidne.

Thorsen har oplyst, at han forgæves forsøgte at ringe til Trads fra Alsace. Men mobil-forbindelsen var dårlig, idet restauranten ligger i kælderhøjde.

Thorsen har dog i samme tidsrum foretaget flere andre opkald fra Alsace. Thorsen har også oplyst, at han forgæves forsøgte at ringe til Trads fra restaurantens mønttelefon.

Politiet har ikke undersøgt mønttelefonen.

Det har B.T. Det viser sig, at mønttelefonen slet ikke kan ringe til mobil-telefoner. Den er bevidst og permanent blokeret for sådanne opkald.

Endelig kort før midnat fragter Thorsen den vigtige kuvert de ca. 100 meter op ad gaden til Hotel d'Angleterre, hvor Kjell Inge Røkke utålmodigt venter. Forinden mødes Thorsen med sin advokat, John Adamsen, i hotellets reception.

Forløbet rejser mindst fire væsentlige spørgsmål:

1. Hvornår skrev Trads den falske Lublin-underskrift?

2. Da Trads fysisk befandt sig i Ballerup-Måløv efter 22.50 - hvem afleverede i givet fald kuverten på Alsace? Carina var ifølge sin forklaring gået i seng, og ingen taxa-chauffører har meldt sig som kuvertens udbringer.

3. Kan Trads være kørt tilbage til byen, efter sin ankomst til hjemmet i Måløv kort før klokken 23?

4. Hvis Thorsen havde kuverten allerede klokken 22.16 - hvorfor ventede han så til henimod midnat med at aflevere kuverten til den utålmodige nordmand på d'Angleterre?

Uanset svarene har Kurt Thorsen et meget stort problem.