Statsminister Helle Thorning Schmidt svarer netop nu på spørgsmål fra oppositionens partiledere. Det store emne for spørgsmålene vil højst sandsynlig dreje sig om håndteringen af skudangrebene i København i februar.
Specielt spørgsmålet om hvornår Helle Thorning blev klar over, at sikkerheden omkring synagogen i Krystalgade ikke blev øget omgående efter skudangrebet på Krudttønden, men i stedet fire timer senere, forventes at være på dagsordenen.
Læs også:
Hver anden tirsdag bliver der holdt spørgetime til statsministeren, men i dag er lidt anderledes. En gang i kvartalet udvides spørgetimen nemlig, så folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne også får mulighed for at stille spørgsmål. Derfor er spørgetimen også forlænget til at vare halvanden time.
Du kan følge den udvidede spørgetime fra kl. 13-14.30 herunder: