»Det har jo mrest været mundhuggeri og talkrig,« sagde den konservative Mai Mercado, da hun kom til orde sidst i Folketingets spørgetime tirsdag.
Og det var en meget præcis beskrivelse af ordvekslingerne mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Valghysteriet ligger som dramatisk underlægningsmusik til alt, hvad der foregår på Christiansborg i disse uger. Og selv om intet er udskrevet, og Helle Thorning kan vente helt til september, er alle klar til at være klar konstant.
Læs også:
Statsministeren selv virker allermest klar. Selv om spørgetimens præmis er at opposoitionen skal udspørge hende, gik hun selv direkte til angreb på Lars Løkke, inden han overhovedet havde fået ordet.
»Vi har pengene klar til terrorpakkewn, men hvad vil Venstre. Hvad er deres problem? Blå blok kan heller ikke enes om, hvad karaktergennemsnittet skal være i gymnasiet. Og det moderne kontanthjælpsloft - det er åbenbart så moderne, at Venstre ikke engang selv kan forklare, hvad det går ud på,« lød det fra en meget veloplagt Helle Thorning-Schmidt dagen efter at hun fejrede 10 års jubilæum som S-formand.
Læs også:
Man kunne tydeligt høre, hvad der bliver omdrejningspunktet for debatterne mellem hende og Lars Løkke, når valget er udskrevet. Thorning vil igen og igen slå på, at mamn køber katten i sækken, hvis man stemmer på Venstre, at det er et farligt eksperiment, at ingen aner, hvad deres politik går ud på, og at der skal skæres ned i hjælpen til ældre børn og svage.
»Vi har jo indført noget helt nyt - nemlig at man holder budgetterne. Det gjorde man jo ikke under Løkke og Fogh,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt.
Lars Løkke Rasmussen vil til gengæld køre på at Thorning vil gentage løftebruddene fra 2011, at skatterne er for høje, udlændingepolitikken for slap, og at voirksomhederne har for dårlige forhold til at få gang i væksten.
Læs også:
»Har Helle Thorning-Schmidt overhovedet nogen forslag til, hvordan flere familier kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende, hvis hun vinder valget. Og kan hun oplyse, hvor mange offentligt ansatte, der er blevet færre under denne regering - jeg kender godt svaret, det er 14.000,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Socialdeemokraternes store og dyre reklamekampagner har medvirket til, at mange tror, valget bliver udskrevet i løbet af de næste par uger. Men S-kilder oplyser, at de kampagner, vi har set for længst har været planlagt uanset om der skulle udskrives valg eller ej. Socialdemokraterne udnytter at de får større opmærksomhed, når de er alene med deres kampagne - deres reklamer vil drukne mere i en valgkamp. Venstre har næsaten ikke brugt nogen penge endnu. Selv om de har flere penge end S, venter de med at rulle det store maskineri ud til valget rent faktisk er udskrevet.