Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lykønskede allerede søndag aften Frankrigs kommende socialistiske præsident, François Hollande.

- Jeg vil gerne lykønske François Hollande og det franske socialistparti med valgsejren, udtalte den danske statsminister.

-Jeg ser frem til et godt og tæt samarbejde med François Hollande. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at få bragt Europa ud af krisen og sat yderligere fokus på jobskabelse og vækst. Begge emner er som bekendt helt centrale prioriteter for det danske EU-formandskab, lød det i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Danmark varetager EU-formandskabet i første halvdel af 2012.

BNB