Det har været en svær tid for Thorbjørn Olesen i det seneste år, hvor der ikke har været den store succes på golfbanen. I 2014 har det danske stortalent misset hele 9 cuts i 21 turneringer, men det har været en smule opvejet af fire top-10 placeringer, heraf en enkelt på PGA Touren. Resultaterne har betydet, at Olesen langsomt har tabt terræn i toppen af verdensranglisten, og hvor han for halvandet år siden lå som nummer 33, så ligger han i dag som nummer 104 efter denne uges opdatering af verdensranglisten.
 
For Thomas Bjørn har resultaterne gået i den præcis modsatte retning. Siden maj 2013 har Bjørn rykket over 60 pladser frem, og trods en beskeden 40. plads ved Omega European Masters i sidste uge, er han fortsat at finde blandt de 30 bedste golfspillere i verden, i denne uge som nummer 29. 
 
Der var i denne uge blot en enkelt dansker, der kunne notere en fremgang på verdensranglisten, og det var Søren Hansen, der rykkede frem til en 430. plads efter en 29. plads på Europatouren.
 
Helt i toppen af verdensranglisten ligger Rory McIlroy stadig på førstepladsen til trods for to fire-putts fra to meters afstand ved weekendens BMW Championship. Han fører med over to gennemsnitspoint til Adam Scott, mens Sergio Garcia er oppe på en tredjeplads.
 
Du kan finde hele verdensranglisten lige her.
 
Official World Golf Rankings, stilling i gennemsnitlig point – pr. 9. september 2014, uge 36
1. (1.) Rory McIlroy: 11,37
2. (2.) Adam Scott: 9,24
……
29. (26.) Thomas Bjørn: 3,68
104. (98.) Thorbjørn Olesen: 1,49
175. (167.) Morten Ørum Madsen: 1,01
195. (189.) Anders Hansen: 0,92
272. (267.) Søren Kjeldsen: 0,68
285. (280.) Lucas Bjerregaard: 0,65
395. (388.) Sebastian Cappelen: 0,45
430. (444.) Søren Hansen: 0,40
436. (430.) Jeppe Huldahl: 0,39
488. (484.) Lasse Jensen: 0,25
501. (491.) JB Hansen: 0,34
572. (559.) Andreas Hartø: 0,27