Knap et halvt års skadeshelvede er slut for Thomas Kahlenberg og søndag kan han gøre Superliga-comeback mod ingen ringere end rivalerne fra FC København. For første gang fortæller han nu om ikke at kunne gøre en forskel, om presset og frygten for aldrig at komme tilbage.
Thomas Kahlenbergs status i Brøndby er ikke til at tage fejl af. Når man træder ind i forhallen på Brøndby Stadion, er det første, man møder, et billede af ham sammen med kollegerne Daniel Agger og Johan Elmander. Deres trøjer er friske, men det er fortidens meritter, de bærer med sig.
»Tilbage til fremtiden«, lyder overskriften.
»Tilbage til fremtiden for at lede en ny generation mod storhed og succes«.
De tre er hentet ind som frelserne og forrest står Kahlenberg som anfører og frontfigur for genrejsningsprojektet ’Det nye Brøndby’. Genrejst er Brøndby på ingen måde endnu, for byggelederen har været væk. Så langt væk at han i periode frygtede, at han aldrig kom tilbage.
»Det er helt klart den mest frustrerende tid, jeg har haft i min karriere.«
Thomas Kahlenberg lægger ikke fingre imellem, da han for første gang fortæller om, hvordan de sidste knap seks måneder har været. Seks måneder hvor kroppen har forhindret ham i løfte det forventningspres, der tynger hans skuldre, hvor han først spillede med smerter og nedsat bevægelighed og siden blev opereret i hoften.
»Når man har et stort ansvar og gerne vil gøre en forskel, føler man sig magtesløs, når man ikke kan være med på banen. Især når det går mindre godt. Man vil gerne spille, og man føler også et stort ansvar for den rolle, som jeg har fået og taget herude, « siger han.
»Samtidig var det en svær beslutning at blive opereret, for jeg følte ikke, at jeg havde 100 procents vished om, at det ville løse problemet. Så jeg overvejede meget, hvad vil det betyde på sigt - ikke kun fodboldmæssigt, men også uden for banen. Jeg var aldrig blevet opereret før, og i en alder af 32 gør man sig sine tanker, men med de smerter og de problemer, jeg havde, så følte jeg, at det ikke rigtig kunne være værre,« siger Thomas Kahlenberg.
Inden han i maj måned traf beslutningen om at komme under kniven, havde han i længere tid skubbet den foran sig.
»Jeg ville gerne spille og pressede citronen, og pressede den måske også for meget. Set i bakspejlet skulle jeg måske have trukket noget før,« siger han.
Men det er svært, når man er hentet ind som kulturbærer og leder, erkender Kahlenberg.
»En del af det at være fodboldspiller er også, at det godt må gøre ondt engang imellem, og at man ikke bare siger fra, ligeså snart man mærker lidt. I forhold til at være anfører, så er det typisk sådan, at jo større en rolle, man har, jo sværere er det at sidde uden for. Men til sidst gik den bare ikke længere. Jeg kunne ikke spille med smerterne, og mit niveau var desværre også derefter, fordi jeg hverken havde bevægeligheden eller den fysiske formåen, det kræver at være med på det her niveau.«
I hans fravær har Daniel Agger båret anførerbindet, når han har været fit. Fra sidelinjen har Kahlenberg forsøgt at være en god holdkammerat. Han vrider sig lidt, da han siger det, for han synes, det lyder 'plat'. Men faktum er, at skulderklap og erfarne råd til de unge de sidste fire måneder har været hans største bidrag til holdet.
»Det er i dagene op til en kamp, på selve kampdagene og på træningsbanen, at man bedst kan sætte sit præg på tingene. Når du ikke er med dér, så er det svært at have temperaturen på, hvad der foregår,« siger Kahlenberg.
Temperaturen kan han så småt begynde at føle igen. Onsdag aften gjorde han comeback i Brøndbys pokalkamp mod Holbæk, hvor han fik 27 minutter. Han har i halvanden uge kunnet træne fuldt med uden smerter og er også klar til at spille en rolle, når der søndag er lokalopgør mod FC København.
Og han hungrer efter at komme tilbage på øverste niveau. Klubfølelse og Brøndby i hjertet kan han snakke længe om. Han er optimistisk, siger han, og virker upåvirket af sit holds middelmådige start på sæsonen. Succesen og pokalerne skal nok komme tilbage til Vestegnen. Man må spørge, om han har set stillingen i Superligaen.
»Der sker mange ting herude, og det vil der fortsat gøre. Et er både godt og skidt. Jeg kom hjem for at være med til at vinde mesterskabet igen, men jeg er samtidigt også realistisk omkring, at det tager tid. Det er også derfor, der er lagt den strategi, som der er, så jeg synes, at det er for tidligt at sige, hvordan det går. Nu hedder tabellen 8 i dag, men det er ikke nu, der skal gøres status,« lyder svaret og han tilføjer:
»Jeg synes opbygningen af holdet ser godt ud. Vores trup er stærk og er hele tiden blevet stærkere med tiden. På den måde synes jeg, holdet har udviklet sig i den rigtige retning. Nu har vi den her snak efter en AaB-kamp, hvor vi desværre havde et af de udfald, som vi skal have slettet. Kan vi få dem væk, så tror jeg også, at der vil komme endnu mere positivt omkring Brøndby. Uanset om vi bliver 1, 2, 3 eller 4 kommer vi til at tabe fodboldkampe, men det er de dér udfald, vi skal have slettet for at være et rigtigt tophold, som er svært at slå. Så vi mangler fortsat meget, men jeg synes, at vi har al mulig grund til at tro, at vi kan indfri målsætningen for i år.«
Da du vendte tilbage til Brøndby for to år siden, sagde du stort set det samme. Du fremhævede truppens erfaring og råstyrke. Er det kommet bag på dig, hvor svært det har været at vende skuden?
Thomas Kahlenberg ved, han skal svare nej, men trækker afvisningen ud, mens han tænker over, hvordan han skal formulere sig.
»Neeeeeeej, det vil jeg ikke sige. Nu må vi gøre status inden for et par år. Indtil videre har vi jo egentlig indfriet forventningerne i forhold til de målsætninger, der er blevet sat årligt. Der har været for mange bump på vejen, og dem havde jeg da håbet og troet på, at vi havde været foruden. Men vi må bare gøre alt, hvad vi kan for at udrydde dem.«
»FCK var og er foran os sportsligt. Det er der ingen, der kan sige noget imod. Samtidig har FC Midtjylland været dygtige og har overrasket. AaB gjorde det for et par sæsoner siden, så der er kommet flere hold at kæmpe med i dansk fodbold i forhold til tidligere. Det er positivt, men også en udfordring«.
I skal vinde mesterskabet senest i 2018. Hvor realistisk er det, synes du?
»Det kræver, at vi bliver mere stabile. Det kræver både et højere bundniveau, men også et højere topniveau. Så vi skal forbedre os på rigtigt mange fronter, men det arbejder vi også stenhårdt på at gøre. Jeg er fuld af optimisme, men er også bevist om, at selv om vi er nået et godt stykke, så er der et endnu større stykke vej igen,« siger Thomas Kahlenberg.
Thomas Kahlenberg om....
Forholdet til FC København
»Når vi spiller mod FCK, er det ikke særligt godt. Så vil man vinde for enhver pris, have håneretten og give sin klub den glæde, det er at slå ærkerivalerne. Det er de fedeste kampe i sæsonen, så der er jeg klar til at give alt. Brøndby-FCK-kampene har ofte vist, at tabellen måske ikke er så vigtig, som den er i andre kampe. Der udlignes forskellene meget på grund af den høje intensitet, og den gejst og vilje, der bliver lagt for dagen.«
Forskellen på ’det gamle’ og ’det nye’ Brøndby
»Da jeg spillede for Brøndby i starten af 00’erne, var det et hold, der var en magtfaktor i dansk fodbold. Det var kun et spørgsmål, om vi skulle blive 1’er eller 2’er. Da jeg kom tilbage og var med i et nyt projekt, havde man lige reddet sig fra konkurs og nedrykning, så det har været en genopbygning helt fra scratch. Selv om det er en kæmpe klub med en stærk kultur, så var det sportsligt en meget lille klub på det tidspunkt. Så de to gange, jeg været en del af holdet, kan slet ikke sammenlignes.«
Chancen for at løfte DM-pokalen som anfører
»Det er jeg rigtig positiv omkring. Nu har jeg ikke spillet en hel kamp siden med operation, så måske er det mere relevant, når jeg er kommet ovenpå igen. Men jeg er helt vildt sulten og ærgerrig efter at komme tilbage på højt niveau og være en afgørende del både som leder og spiller på det her hold. I dag er jeg fuld af optimisme omkring projektet«.