Det var nemlig én af de sange, der i 2011 sivede igennem alle revner og sprækker og kunne høres overalt. Og uanset om du er til polka eller heavy, så er det også én af den slags sange, der på godt og ondt er umulige at få ud af hovedet.

Men 2011 er 2011. Og Cruz hører tydeligvis ikke til typen, der hænger fast i fortiden. Således indledes hans nye album, der udkommer i dag, med en frisk ny sang, der er lige så simpel, som den er vanedannende: ’Hangover’.

Med en blanding af fræk stiliseret rockguitar og skamløs dansepop, der langsom tager over, kridter Cruz banen op med ordene:

- I can go until I blow up. I can drink until I throw up

Herligt fordærv

Og når hele diskomaskineriet efter små 40 sekunder tager magten og befaler alle ud på dansegulvet, hvor selv den mest rodfæstede mister både tidsfornemmelse og stedsans, så er der absolut ingen vej tilbage.

Det her er dansemusik, der til sommer vil lokke titusinder af forsvarsløse unge i absolut Ibiza-fordærv. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange poplystne disciple, der vil miste deres uskyld, mens Taio selvsikkert synger ’When I say jump, you say how high.’

Men hvis det skal ske, så kan baggrundsmusikken jo lige så godt være i orden. Og det er den i dén grad på ’TY.O’.

Selvom det lyder legende let - nærmest simpelt, så er Taio Cruz’ musik nemlig noget nær kunst på sin egen glidende popmanér.

Og samtlige 11 nye sange er så smittende, gennemarbejdede, flabede og samtidig nærmest latterligt oplagte (I’m on you like a tattoo - helt ærligt), at misundelige popkomponister fra hele verden vil sparke sig selv i røven og græde sig selv i søvn - over at de ikke fik de samme indlysende idéer. Kongen er død . . . længe leve kongen.

’TY.O’, TAIO CRUZ, POP/RNB