Krusell Sealabox

Hvad: Vandtæt mobiletui

Cirkapris: 400 kroner

Link: Krusell, www.krusellcases.com

Sealabox er et smart silikoneetui, der gør, at du, selvom du ikke har en hårdfør mobil, alligevel kan tage mobilen med under vand. Etuiet består af to plastrammer med silikone, som du placerer mobilen mellem, og to røde plastlister, som du derefter trækker på for at holde etuiet tæt.

Det fungerer helt klart over forventning. Jeg kan bade etuiet i over en time, uden at der trænger så meget som en dråbe ind. Heller ikke hvis jeg lægger pres på og forsøger at presse luft ud, sker der noget. Der er dog to ulemper med det her etui, og det er to store af slagsen.

Den første er, at etuiet kun er helt gennemsigtigt på halvdelen af den ene side og i to ringe på den anden side, de øvrige dele af silikonen er ”frostede”, så det er svært at se ordentligt igennem dem. Grunden siges at være, at silikonen ellers let klistrer fast til mobilen, og at lyden ellers ikke kan trænge ordentligt igennem.

Men eftersom dette gør, at det er svært at se hele skærmen og bruge mobilen i vandet, samt at ringene ikke er placeret efter, hvordan kameraet sidder på hver model, så bliver dette mere negativt end de positive effekter, som frostet silikone giver.

Den anden ulempe er, at båndet, som du fæster på den ene side, låser den side, men at der mangler en sådan lås på den anden side, hvilket gør, at der er risiko for, at etuiet giver sig og slipper vand ind. Det kan helt enkelt glide fra hinanden, hvis det går galt.

Jeg havde gerne set, at båndet sad fast i begge sider og på den måde låste åbningsanordningen.

Karakter: 6/10

Læs artikel: Her er den billige HTC Desire C med Android 4.0

Philips Actionfit SHQ3017

(Test - hårdført tilbehør til mobil)

Hvad: Vandsikkert headset

Cirkapris: 320 kroner

Link: philips.dk

Bøjlerne er lidt svære at få til at sidde ordentligt fast bag øret, men da jeg har fået dem placeret, sidder de som støbt. Selvom hovedtelefonerne ikke er in ear-hovedtelefoner, lukker de fint al lyd fra omgivelserne ude, måske lidt for fint for dig, der vil høre, hvad der sker rundt omkring dig.

Men samtidig er det jo et stort plus for dig, der rent faktisk vil forsvinde ind i musikkens verden, når du træner. De bliver siddende, selvom jeg rykker i ledningen, og jeg er tryg ved, at de ikke falder ud på løbeturen.

Lyden er fyldig (!) og bred med meget bas, min træningsmusik gør sig rigtig godt i hovedtelefonerne. Nogle gange bliver det lidt stumt, men har du equalizer, kan du let få en rigtig god lyd frem. Når du har løbet færdig, er tanken, at du skal kunne skylle Actionfit-hovedtelefonerne under vand. Og jeg har prøvet et par gange, uden at der opstod nogen komplikationer.

Jeg har som med de andre headset ikke badet dem i længere tid, men holdt mig til at skylle dem rene. Det eneste, der irriterer mig, er, at de er udstyret med kabel i stedet for at være trådløse, som Jabras headset, og at kablet ikke engang er filterfrit. Men pasformen på hovedtelefonerne, designet, alt medfølgende tilbehør og lydkvaliteten opvejer.

Karakter: 9/10

Læs testen med alle 7 stykker tilbehør her