Test E-formen med Dennis
Kom og løb med den seksdobbelte E-løbsvinder mandag 1. oktober kl. 18.00
Kom og løb med den seksdobbelte E-løbsvinder mandag 1. oktober kl. 18.00
Tilmeldingen til årets største skovtur, det 44. Eremitageløb søndag 7. oktober, går ind i sin sidste fase. Har du ikke allerede tilmeldt dig motionsfesten i Dyrehaven, er det NU!!
Som optakt til løbet afvikler vi et hyggeligt test-løb mandag 1. oktober kl. 18.00. Mødested ved den røde port ved Fortunen. Den seksdobbelte E-løbsvinder, Dennis Jensen, Sparta, løber i spidsen for feltet på den 13,3 kilometer lange rute på en tid omkring 1.15. Og alle er velkommen til at deltage.
– E-løbet har altid været noget specielt for mig. Atmosfæren i Dyrehaven slår alt, og jeg er i stor gæld til løbet. Det satte mig i gang med at løbe og var i skoleårene årets højdepunkt, da jeg boede på Agersø i Storebælt, siger han.
Dennis Jensen vandt sit første E-løb i 1997 og sit sidste i 2006, og han er indehaver af den danske rekord på 5.000 meter.
Eventuelle spørgsmål til E-løbet på tlf. 88 200 212 (mandag-fredag kl. 10-15.00).
Mail: elob@ultimate.dk