Apple har haft ry for at være gode til at holde informationer om nye produkter helt tæt ind til kroppen frem til selve lanceringsdagen, men de tider er for længst forbi. Nu kan Apple nemlig opleve, hvordan en af deres største partnere og største mobiloperatører i verden, China Telecom, ved et uheld, må man formode, har afsløret iPhone 6. Lækket er sket på Weibo, der er en kinesisk pendant til Facebook, med billede og sparsomme informationer.
Selvom lækket kun skulle have været synligt på Weibo i kort tid, så lykkedes det naturligvis brugere at tage screenshots af den nye iPhone 6. Det er begrænset, hvilke informationer lækket gav, men den kommer i hvert fald både i en CDMA- og GSM-version.
Vi kan også se, at den kommer i tre farver og får et afrundet design. Der er intet nyt om skærmstørrelsen.
Du kan se hele billedet fra lækket af iPhone 6 her.