Teenagepiger fanget i flammehav på Fyn
To fynske piger undgik døden på det alleryderste mandat, da trykbølgen fra flammerne blæste dem ud af gavlvindue
To fynske piger undgik døden på det alleryderste mandat, da trykbølgen fra flammerne blæste dem ud af gavlvindue
Fortvivlede stod familien til to teenagepiger i nat og så hjælpeløse til, mens en 16-årig og en 18-årig teenagepige var ved at brande inde på førstesalen af et hus på Middelfartvej i Ore på Nordfyn.
Trappen ned fra førstesalen var blokeret af flammerne, der tilsyneladende udviklede sig meget hurtigt. Derfor havde piger kun et gavlvindue at redde sig ud igennem, skriver fyens.dk.
Pigerne nåede aldrig selv at springe ned fra førstesalen. Trykbølgen fra den eksplosive brand blæste dem slet og ret ud gennem vinduet og ned på jorden.
- Vi oversprøjtede dem straks med vand fra en haveslange, fortæller deres chokerede bror Casper Christiansen.
- De var forbrændte flere steder på kroppen.
To ambulancer nåede frem til stedet og kørte de to meget forbrændte piger til Odense Universitets Hospital. Her vurderede man dog, at den 16-årige piges tilstand var så alvorlig, at hun bleb fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter.
Hun er blevet lagt i kunstig koma, men vurderes at være uden for livsfare.