Et mindre harmonikasammenstød lukkede søndag eftermiddag Storebæltsbroen i østgående retning. Den er nu åbnet igen. Trafikken er tæt, men glider.

- Lukningen har forårsaget tæt trafik. Den er tættest ved Knudshoved, men på Storebæltsbroen glider det, oplyser vagthavende på Storebælt Kristian Andreasen, der ikke kan sige, hvornår trafikken forventes helt normal igen.

Broen blev lukket i retning mod Sjælland, da flere biler kørte op i hinanden. Ingen kom alvorligt til skade, men bilerne holdt så uheldigt, at trafikken ikke kunne passere. Broen blev åbnet igen kl. 16.33.