Syv topofficerer i fokus i sag om fangetal
Kammeradvokaten vurderer redegørelser fra syv officerer i den penible sag om antallet af tilbageholdte fanger under krigen i Irak.
Kammeradvokaten vurderer redegørelser fra syv officerer i den penible sag om antallet af tilbageholdte fanger under krigen i Irak.
Ansvaret for tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) misvisende svar til Folketinget om antallet af irakere, der blev tilbageholdt af danske soldater under krigen i Irak, rykker nu tættere på den politiske ledelse og Gade selv. Det skriver Politiken. Forsvarsministeriets ledelse har bedt 7 højtstående officerer i selve ministeriet, Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando (HOK) om at aflevere redegørelser for deres rolle i den fejlagtige besvarelse af et helt centralt spørgsmål om antallet af fanger i Irak.
Redegørelserne er overgivet til Kammeradvokaten, der i løbet af et par uger sender en indstilling til forsvarsminister Nick Hækkerup (S) om sagen. Det kan føre til, at en eller flere af forsvarets nøglepersoner skal igennem en personalesag og eventuelt en tjenestemandssag.De syv officerer beklædte nøgleposter, da forsvaret og ministeriet efter tre måneders interne forhandlinger i foråret 2007 blev enige om et svar til Folketinget på spørgsmål 2434 om antallet af fanger. I svaret oplyses, at danske soldater har tilbageholdt 198 fanger. Og Søren Gade skriver til slut, at »opgørelsesmetoden giver et korrekt omfang af tilbageholdelserne«.Det rigtige antal tilbageholdte var imidlertid mindst 500.Politiken har talt med en række centrale personer i forsvaret, der fortæller, at både ministeriet, Forsvarskommandoen og HOK dengang i 2007 drøftede, at der var stor usikkerhed om tallene og potentielt mindst 500 tilfangetagne, før de nåede frem til svaret til Folketinget - der ikke angiver det langt højere fangeantal.Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke kommentere antallet af indblandede officerer eller deres rang.- At der indhentes yderligere redegørelser, betyder jo ikke nødvendigvis, at flere er involveret. Det er først og fremmest for at sikre et så rigtigt faktuelt grundlag som muligt, siger ministeren til Politiken.
BNB