Syv millioner kroner skal mindske skolefravær
20 projekter skal mindske og forebygge fravær på en række uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren håber, at de gode erfaringer vil brede sig.
20 projekter skal mindske og forebygge fravær på en række uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren håber, at de gode erfaringer vil brede sig.
Øget fokus på trivsel eller mere samarbejde med forældrene. Der er mange bud på, hvordan landets uddannelsesinstitutioner skal komme fraværet blandt elever til livs, og nu har 20 projekter fået i alt syv millioner kroner til netop deres forslag fra Børne- og Undervisningsministeriets såkaldte fraværspulje.
Især projekter, der fokuserer på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse har fået del i pengene fra puljen.
- Vi har lagt særlig vægt på at støtte sådan nogle projekter, fordi vi ved, at det er lige præcis i den overgang, at det er særligt kritisk for de unge, og hvor man, hvis man får for meget fravær, ender med at falde fra sin ungdomsuddannelse, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
Munkevængets Skole i Kolding er blandt de folkeskoler, der har fået del i puljen. Her har projektet »Det gode liv – valg af den rigtige ungdomsuddannelse« fået godt 250.000 kroner.
- Projektet kører i 7., 8. og 9. klasse over de næste tre år, hvor de skal blive bedre til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse, siger souschef Finn Fallesen.
På skolen har man nemlig erfaring med, at en stor del af eleverne ikke ser andre muligheder end gymnasiet, selv om det måske ikke er det rigtige for dem. Derfor vil man med projektet gerne gøre eleverne opmærksomme på, at der også findes erhvervsuddannelser.
- Det indebærer nogle ekstra forældremøder, hvor de bliver orienteret om valgmuligheder, og det indebærer besøg på erhvervsuddannelser med forældre og lærere. Når man kommer tilbage, holder vi et møde, hvor vi diskuterer, hvad det er, de har oplevet, siger Finn Fallesen.
Og når de unge så begynder på ungdomsuddannelsen, gælder det altså om at fastholde dem. På Kongsholm Gymnasium og HF i Albertslund har man således fået 450.000 kroner til projektet »Uddannelse er sygt nice.« Projektet retter sig blandt andet mod de såkaldt gymnasiefremmede elever.
- Det er ikke elever, der er dummere end andre. Det er elever, hvor man i familien ikke har tradition for og erfaring med at tage en gymnasial uddannelse, siger uddannelseschef for HF, Anita Justesen, der kalder skolens generelle fraværsniveau »for højt.«
Skolen er således gået sammen med den lokale ungdomsskole om at udbyde specifikke lektiecaféer til forskellige fag, og for elever med en anden kulturel baggrund vil man indføre »oplevelsesundervisning« i dansk kultur.
- Så kan vi over en weekend køre ud og se på noget af det, vi kalder dansk kultur. Det kunne være H.C. Andersens Hus i Odense eller Skagensmalerne, siger Anita Justesen.
Også et samarbejde med en lokal avis og et museum, eleverne kan lave udstillinger til, skal skabe mere motivation.
- På den måde vil vi gerne have succesoplevelserne til at brede sig, så de får lyst til at blive ved, siger Anita Justesen.
Og det er afgørende vigtigt, at eleverne bliver fastholdt på ungdomsuddannelserne, lyder det fra ministeren.
- Vi har brug for, at helst alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, fordi det er det, der er adgangsbilletten til enten en videregående uddannelse eller et arbejde, siger Christine Antorini og fortsætter:
- Hvis vi får nogle helt konkrete erfaringer fra forskellige uddannelser, så giver det nogle redskaber, som andre kan kopiere med det samme, så vi får en fælles fastholdelsesstrategi.