MEXICO: En eksplosion i en kulmine i det nordlige Mexico kostede onsdag syv minearbejdere livet. Ifølge politiet var for dårlige sikkerhedsmæssige forhold i små miner årsagen til ulykken.
Det skriver Reuters.
Efter en timelang redningsaktion fik beredskabet fat i ofrene, som alle var mænd mellem 20 og 39 år, beretter lederen af enheden, Juan Antonio Ibarra.
- Nogle gange har disse miner ikke de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger han til Reuters.
Han mener, at en samling af giftige gasser forårsagede eksplosionen, som skete 75 meter under jorden.
BNB
Del: