Syv iranske hjælpearbejdere fra Røde Halvmåne er tirsdag blevet bortført af en ukendt bevæbnet gruppe i den libyske by Benghazi, oplyser sikkerhedskilder til Reuters.
Der er tale om syv mænd, som blev kidnappet fra deres køretøj, mens de var på vej tilbage til det hotel, hvor de boede.
I en pressemeddelelse opfordrer Libyens Røde Halvmåne de bevæbnede mænd bag aktionen til at frigive gidslerne.
Siden Libyens tidligere diktator, Muammar Gaddafi, blev dræbt i oktober sidste år, har landet kæmpet militante grupperinger, der bekriger hinanden, og jævnligt står bag bortførelser.
BNB
Del: