En gaseksplosion på et skib tilhørende det Mærsk-ejede rederi Svitzer har kostet syv mennesker livet. Ifølge nyhedsportalen maritimedanmark.dk fandt eksplosionen sted, mens skibet befandt sig i et olie- og gasfelt ud for Qatars kyst.
Seks af de dræbte var besætningsmedlemmer på skibet. Det drejer sig om fire indonesere, en inder og en britisk statsborger. Man kender endnu ikke nationaliteten på den syvende, som var ansat i et lokalt olieselskab.
- Det er den største ulykke, vi nogensinde er blevet ramt af. Det er dybt tragisk, siger Svitzers kommunikationschef, Jens Viby Mogensen, til maritimedanmark.dk.
Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.
BNB
Del: