SYRIEN: Lederen af den syriske opposition, Syriens Nationale Råd (SNC), opfordrer udenlandske stater til at bevæbne oprørerne. Det skriver Reuters.

Opfordringen fra Abdulbaset Sayda kommer, mens kampe mellem syriske regeringstropper og oprørere fortsætter i Aleppo, der er Syriens mest folkerige by.

- Vi ønsker våben, der kan stoppe kampvogne og jetjagere. Det er, hvad vi vil, sagde oppositionslederen på et pressemøde i De Forenede Arabiske Emirater tidligt søndag morgen ifølge AFP.

Oprørerne har ikke hidtil modtaget nogen åbenlys udenlandsk militærstøtte, men Saudi-Arabien og Qatar menes at forsyne oprøret med våben.

Vestlige nationer har advaret om et potentielt blodbad i Aleppo.

BNB