Syriens oprørere står ved en skillevej
Nederlag i syriske byer og tab af kontrol med landområder tvinger oprørerne til ny taktik. Enten at gå ud i guerillakrig eller gemme sig og samle nye kræfter.
Nederlag i syriske byer og tab af kontrol med landområder tvinger oprørerne til ny taktik. Enten at gå ud i guerillakrig eller gemme sig og samle nye kræfter.
Oprørerne i Syrien er på hælene overfor præsident Bashar al-Assads styrker. Selv om der stadig kæmpes ved byer som Homs og Hama, har oprørerne tabt dem, og tirsdag blev det klart, at oprørerne har måttet opgive endnu en by, Deir al-Zor, der ligger på vejen til Irak.
Tabet af byer og landområder betyder, at oprørerne nu bliver tvunget til at skifte taktik. Deres forsøg på at kæmpe en såkaldt symmetrisk krig mod regeringsstyrkerne har slået fejl, fordi de våbenmæssigt ikke kan hamle op med regeringsstyrkernes kampvogne og andre tunge våben, lyder vurderingen fra en dansk militæranalytiker, chefen for Institut for Strategi på Forsvarsakemiet, Ole Kværnø:
- Siden det internationale samfund for nogle uger siden havde en gylden mulighed for at skabe momentum og støtte oprørerne, har de både tabt momentum og de større byer. Den klassiske oprørsteori vil derfor sige, at de nu har to muligheder:
- Enten at smelte væk, lægge deres våben og gå hjem og gemme sig, for så at komme igen når de har genvundet kræfterne. Det var det, Taleban gjorde i Afghanistan i 2002. Eller de kan gå ud i en ren guerilla- eller terrortaktik - alt efter øjnene, der ser - hvor de angriber regeringsmål, regeringspersoner og infrastuktur, siger Ole Kværnø og fortsætter:
- Hvis de vælger en ren guerillataktik, hvor de enten fra gemmesteder eller områder, som de stadig holder, skal gøre størst mulig skade, vil det typisk være mod regerings- og samfundsinfrastruktur, og så vil for eksempel broer, veje, jernbaner olieledninger være mål. Men om de vælger det, kan man kun gisne om i øjeblikket, siger Ole Kværnø.
Tre bilbomber rettet imod den forhadte, syriske sikkerhedstjeneste samt en politistation i Damaskus og byen Aleppo dræbte for et par dage siden snesevis af mennesker og sårede flere end 100, og i weekenden blev der også udført et sabotageangreb mod en jernbaneforbindelse. Ingen har endnu taget ansvar for hverken bomber eller sabotagen.
Som en understregning af oprørernes svigtende krigslykke, mistede de tirsdag en af deres fremtrædende ledere, den kun 23-årige Abdul Rahman Orfali, der har været med siden starten af opstanden, og som ifølge oplysninger til CNN blev dræbt under et granatangreb mod Homs. Abdul Rahman Orfali havde heltestatus og havde to gange været fængslet og tortureret, men vendte begge gange tilbage og organiserede demonstrationer i Homs.
De tidligere oprørshøjborge er stadig under beskydning fra regeringsstyrkerne, og mindst 14 blev dræbt i løbet af tirsdagen i Homs og Hama, hvor rester af Den Frie Syriske hær stadig holder stand. Deir al-Zor faldt, da syriske regeringsstyrker og kampvogne tirsdag rykkede ind i beboelsesområderne i byen, og den Frie Syriske Hær trak sig ud:
- For at undgå en massakre på befolkningen, som en talsmand for oprørerne i byen siger til Reuters.
De væbnede syriske oprørere blev tirsdag også anklaget af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for grove overgreb mod regeringstyrker og militsfolk ved at bruge samme metoder som dem og foretage kidnapninger, tortur og henrettelser.
Videoer på YouTube viser ifølge organisationen fanger, der efter at have været udsat for tydelig vold indrømmer at have begået diverse forbrydelser, og en af videoerne viser en mand med et reb om halsen, der hænger i et træ, mens en gruppe bevæbnede mænd står foran ham.
En talsmand for Den Frie Syriske Hær siger, at fanger behandles efter Genevekonventionen, og at overgreb »er minimalt i forhold til, hvad regeringen begår.«
- De behandler os som slagtekvæg, så vi forstår, at den slags ting somme tider sker, siger Riad Ahmed, der er officer i oprørshæren til CNN.