Øverst kan du se et indslag fra Barcroft TV om Herbet Chavez fra 2013.

23 gange har filippinske Herbet Chavez lagt sig under kniven. Hans næse er blevet rettet, hans hud er lysnet, hans læber fyldt op, hans kæbe gjort mere fremtrædende. Alt sammen for at ligne sit helt store idol. Supermand.

Det, der svarer til to hele årslønne, har den 37-årige filippiner brugt på at komme til at ligne sit idol.

Men nu må han ikke bruge mere. Han har nemlig fået forbud mod at få flere plastikoperationer, skriver ViralThread.

Lægerne udstedte forbuddet, efter de opdagede, at han angiveligt havde givet sig selv injektioner af MesoLipo, der er en farlig 'filler' (et stof, som sprøjtes ind i underhuden for at give mere fylde, red.), som er forbudt i USA, da nogle er blevet forgiftet af stoffet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fortryder intet

Selv fortryder Herbet Chavez ikke, at han har presset sin krop gennem de mange operationer og brugt så mange penge på at ligne superhelten.

»Jeg fortryder absolut intet. Hvad er der at fortryde? Alt, der er sket i mit liv, har været positivt og takket være Supermand. Når min krop siger, den ikke kan klare mere, eller når min læge siger, at min krop ikke kan klare mere pga. min alder, så vil jeg stoppe,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udover at have gennemgået 23 operationer for at ligne sit idol, har Herbet Chavez samtidig verdens største samling af Supermand-memorabilia. 1.253 forskellige Supermand-genstande har han i årenes løb formået at få samlet samlet.

Det har indbragt ham en plads hos Guinness World Records.