Hun har netop lagt sidste hånd på en projektopgave om patienternes dårlige ernæringstilstande. Problemformuleringen hedder også:

Hvorfor har ernæring lavprioritet i sygeplejen set i et kønnet perspektiv, og hvorfor fralægger sygeplejerskerne sig dette ansvar.

"Mange sygeplejersker er meget uvidende omkring ernæring. Der er selvfølgelig nogen, som interesserer sig for det, men det er ofte sådan, at når de to, som går ind for ernæring på afdelingen, har fri, så falder det hele til jorden," siger Hanne Højland Jensen, som har været i praktik på en ortopæd.kirurgisk afdeling og en psykiatrisk afdeling.

"Jeg oplever, at mange sygeplejersker ikke interesserer sig for ernæring, for det har de diætisterne til, men det er jo ikke dem, der putter maden ind i munden på folk.

"Mange af dem, som blev uddannede i 60erne og 70erne, interesserer sig ikke for det, fordi de i ligestillingens navn hellere ville lære alt, hvad lægerne kunne, som f.eks. medicin, bedre behandlingsformer, etc. Det var nemlig alt for kvindeligt at interessere sig for ernæring."

Problemet hedder også undervisning. Hanne Højland Jensen har haft tre ugers undervisning i ernæring, hvor andre f.eks. kun har haft få timer. Det skyldes, at hver sygeplejeskole selv bestemmer, hvor meget de vil undervise i ernæring.

"Det er jo klart, at sygeplejerskerne ikke ved nok om det, når de ikke får undervisning, så det mener jeg helt klart, at der skal laves om på."

Hvordan skal maden så serveres? Den kommende sygeplejerske mener, at der er problemer ved både buffet og servering på stuerne:

"Jeg mener, at buffeterne er uhygiejniske, og det er svært at holde øje med, hvad patienterne spiser. Det nytter jo ikke noget, hvis en hjertepatient spiser en masse fed mad, hvis det er kolesterolfattig kost, han skal have.

Det samme gælder en ældre dame, som har brækket hoften og skal have kalk til genopbygningen. Det er jo galt, hvis hun kan gå ud og spise 18 portioner suppe, uden at nogen griber ind.

Problemet er også, at når sygeplejerskerne ikke ved nok om ernæring, så kan de heller ikke give køkkenet ordentlig besked om, hvad patienterne skal have."

Den sygeplejerskestuderende har også oplevet problemer ved serveringen af maden:

Hvad blev spist?

"Maden blev som regel øst op og serveret af sygehjælperne, sjældent sygeplejerskerne, og tallerknen blev derefter fjernet af rengøringen. Det er virkelig en stor fejl, for så aner man jo ikke, hvad patienten har spist.

Jeg mener, at det er sygeplejerskens opgave at interessere sig for ernæring. Hvad er det, man vil tage sig tid til?

Det er sygeplejerskens frie valg. Det er din opgave at være der for patienten, og det er din opgave, at patienten har det godt."

Hanne Højland Jensen fortæller, at hun også oplevede problemer på den psykiatriske afdeling, hvor hun var i praktik:

"Man interesserede sig slet ikke for ernæringen, og det er ellers et sted, hvor man virkelig burde gøre det, fordi der er utrolig mange som tager på på grund af medicin, og så bliver patienterne tykke, og så har de også det problem at slås med."