Børneafdelinger i Region Sjælland frygter, at de drænes for specialister, når hospitaler i hovedstadsområdet opruster deres kapacitet.

Den nye 1813-ordning i Region Hovedstaden kan komme til at ramme syge børn på store dele af Sjælland, som risikerer at komme til at vente længere på at få hjælp fra specialister til at bekæmpe og helbrede deres lidelser.

Sådan lyder det fra børnelæger på Næstved Sygehus i Region Sjælland, som i dag i et debatindlæg i Berlingske slår alarm og opfordrer regionens politikere til at reagere mod akutordningen i hovedstadsområdet, som man frygter vil dræne børneafdelingerne på hospitalerne i Region Sjælland for specialister.

- Skal jeres borgeres børn i værste fald dø af mangel på speciallæger, fordi Region Hovedstaden har valgt at være utilfreds med sine vagtlæger og derfor fyrer dem, spørger to overlæger på børneafdelingen på Næstved Sygehus, Lisbeth Hoffmann og Hristo Stantchev.

Ansætter speciallæger

De henviser til, at Region Hovedstaden som led i sin akutordning ansætter ti flere speciallæger på sine børne- og akutafdelinger. Lægerne skal være med til at tage sig af de op imod 100.000 flere børn under 12 år om året, som ventes at skulle behandles på regionens hospitaler, efter at lægevagten er blevet nedlagt, og funktionen er blevet ført ind under skadestuesystemet.

Børnene er hidtil blevet tilset af praktiserende læger, men Region Hovedstaden har besluttet at oprette såkaldte børnespor i sine akutmodtagelser, og at det skal være læger fra børneafdelingerne, der skal stå for opgaven. En del af de nyansatte børnelæger ventes at komme fra Region Sjælland, der også vil få yderligere svært ved at lokke specialister til sine hårdt pressede børneafdelinger i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Dermed kan der blive endnu længere mellem speciallægerne til de syge børn i Region Sjælland, som i forvejen har betydeligt mere travlt end kollegerne i hovedstaden.

Således har en børnelæge i Næstved ansvar for at behandle syge blandt 10.000 børn, mens en kollega i Region H kun har ansvaret for syge blandt mindre end 5.000 børn, lyder regnskabet.

Politikere frustrerede

Hos politikere i Region Sjælland spores der også frustrationer over, at naboregionen kan være på vej til at dræne regionens børneafdelinger for specialister. Men der er også en vis resignation. For problemstillingen kendes også på andre behandlingsområder, hvor Region Sjælland ligeledes har svært ved at rekruttere arbejdskraft.

Formanden for regionsrådet Jens Stenbæk (V) vil nu bede om en redegørelse fra administrationen om aktuelle opsigelser, som måtte hænge sammen med den nye ordning i Region Hovedstaden. Han vil også tage spørgsmålet op på et snarligt møde med den nye politiske ledelse i naboregionen.

- Vi er bevidste om, at vi har et stort rekrutteringsproblem, og det er oplagt at tage en dialog med Region Hovedstaden om det, siger han.

Det er man også indstillet på i naboregionen, hvor man godt kan se, at der kan komme et problem.

- Selvfølgelig kan vi ikke bare ribbe dem for børnelæger, siger Charlotte Fischer (R), Region Hovedstaden.

Presset fortsætter

Den nye akut-ordning i Region Hovedstaden fortsætter også med at have problemer på andre felter. Antallet af opkald var rekordhøjt i den forløbne weekend, og ventetiderne lå også på et meget højt niveau.

Lørdag blev der håndteret næsten 4.000 opkald – det største antal overhovedet siden premieren den 1. januar, og kun ti pct. kom igennem til en sygeplejerske inden for servicemålet på tre minutter. Den gennemsnitlige ventetid var knap 12 minutter – og omkring 20 minutter på at komme igennem til en læge.

Der tages nu også forskellige initiativer for at lette presset. F.eks. har receptfornyelser fyldt meget, men folk får nu at vide via en telefonsvarer, at det skal ske via egen læge.

Man er desuden ved at undersøge, om der kan etableres en mulighed for, at borgere ved lang ventetid ikke behøver at vente i en telefonkø, men kan bede om at blive ringet op, når det er deres tur.

Der arbejdes også på at ændre arbejdsgangen ved vagtskifte, hvor der i nogle situationer er forekommet meget lange ventetider.

I dag vil politikerne ligeledes få præsenteret et ’handlingskatalog’ og ’delmål’ for, hvordan og hvornår man får kortere ventetider.