En konservativ avis i Sydkorea, JoongAng Ilbo, har været offer for et cyberangreb. Angrebet kommer mindre end en uge efter, at Nordkorea truede avisen og andre medier i hovedstaden Seoul på grund af deres reportager og historier. Det skriver AFP ifølge Yahoo.com.
Politiet er nu ved at undersøge, om Nordkorea kan have en finger med i hackingen af avisens og søsteravisens hjemmeside og databaseserver.
Det engelsksprogede dagblad forklarer, at de to aviser har mistet billeder og artikler fra deres databaser, og et redigeringssystem er ødelagt.
BNB
Del: