SYDAFRIKA: Den sydafrikanske landsfader, Nelson Mandela, kan se tilbage på et liv langt ud over det sædvanlige, når han onsdag fylder 94 år.

Mandela blev Sydafrikas første præsident, der blev valgt ved et helt åbent valg i 1994. Han sad frem til 1999, hvor han trådte tilbage.

Den folkekære rettighedsforkæmper var med til at grundlægge den væbnede bevægelsen Nationens Spyd, som gjorde oprør mod Sydafrikas apartheidstyre. I 1962 blev Mandela anholdt og idømt en livstidsdom for blandt andet sabotage. Han afsonede 27 år bag tremmer, før han blev løsladt i 1990.

På trods af sine tætte bånd til skikkelser som den nu afdøde diktator Muammar Gaddafi og Cubas aldrende præsident, Fidel Castro, er Nelson Mandela bredt anerkendt som en fredshelt, og han har modtaget et hav af priser og hædersbeviser, herunder Nobels Fredspris i 1993.

BNB