Svømmestjernen der ikke ville svømme: Det var forfærdeligt

De var alle foregangskvinder i deres sport. Med historiske resultater løftede de deres sport med unikke præstationer og fik en hel nation med sig.
BT hylder i denne interviewserie en håndfuld af sportens foregangskvinder i Danmark og spørger, hvordan de selv oplevede tiden i begivenhedernes centrum. På godt og ondt. Her er det den tidligere svømmer Susanne Nielsson, som fortæller sin historie.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om OL-svømmeren Susanne Nielsson, som var suveræn i vandet, men som også betalte en voldsom personlig pris - du får samtidigt adgang til tusindvis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet

De var alle foregangskvinder i deres sport. Med historiske resultater løftede de deres sport med unikke præstationer og fik en hel nation med sig.
BT hylder i denne interviewserie en håndfuld af sportens foregangskvinder i Danmark og spørger, hvordan de selv oplevede tiden i begivenhedernes centrum. På godt og ondt. Her er det den tidligere svømmer Susanne Nielsson, som fortæller sin historie.

OL-medaljetager Susanne Nielsson var suveræn i vandet, men betalte en voldsom personlig pris. De sidste fem år af karrieren havde hun helst været foruden. Og når Susanne Nielsson tænker tilbage på sin imponerede svømmekarriere, er det ikke med lutter smil.

Jo, der var da to store oplevelser med de olympiske deltagelser i Montreal og Moskva, men ellers var tiden i 1970’erne og starten af 1980’erne i højere grad en lidelseshistorie end den succeshistorie, som resultaterne ellers på overfladisk vis signalerer.

Susanne Nielsson vandt i perioden fra 1974 til 1983 flere end 90 Danmarksmesterskaber og satte over 100 danske rekorder, deraf to som også var uofficielle verdensrekorder. Og så vandt hun både VM-bronze (1978) og OL-bronze (1980). Alligevel tøver hun ikke med at konkludere:

»De sidste fem år var forfærdelige.«

Her giver Susanne Nielsson et indblik i den verden, hun mod sin vilje investerede alt i gennem et årti, hvor hun blev til foregangskvinde for dansk kvindesvømning.

»I starten havde jeg det rigtig godt med det, for det er jo altid sjovt at vinde, men det vendte, da jeg blev de der 16-17 år. Der ville jeg gerne være stoppet og have brugt mit liv på noget andet,« fortæller den i dag 55-årige bademester i Grenaa Svømmehal.

En af de største årsager til Susanne Nielssons frustrationer var ironisk nok også en afgørende faktor for succeserne i bassinet. Den norske svømmetræner Hallbjørn Stenhaug blev hendes træner i 1973, da han blev ansat i hendes klub, AGF, og han bragte en hidtil uset træningsdisciplin med sig, som i dag - årtier efter - stadig kan aflæses på den tidligere brystsvømmers krop.

»Der var ikke nogen, der kunne lide vores træner. Han fik os til alverdens ting og sager. Jeg fik taget muskler ud af kroppen for at få analyseret dem nede på et center i Düsseldorf, og jeg fik taget blod ud for at se, hvor meget jeg kunne holde til. Jeg har været genstand for nogle eksperimenter, og det fortryder jeg i dag,« siger Susanne Nielsson, inden hun slår fast, at der aldrig har været tale om snyd:

»Jeg har aldrig nogensinde rørt doping.«

Det var Hallbjørn Stenhaug, der stod bag idéen om eksperimenterne. Arene fra dengang har hun stadig. Det var bare ét eksempel på en træningskultur, som herskede i 1970’ernes svømmeelite. Træning otte-ni timer om dagen tolv gange om ugen.

»Jeg var også i USA og træne i nogle år, hvor store atleter rendte rundt og røg marihuana for overhovedet at kunne holde ud at træne så meget. Det var imponerende, at man gjorde det,« fortæller Susanne Nielsson, som dog ikke selv var blandt de Marihuana-rygende.

For Susanne Nielsson blev dagligdagen som svømmer for ekstrem, men hun følte sig presset til at fortsætte. Presset af familien, svømmeklubben, svømmeunionen og træneren.

»Det var pres hele vejen rundt. Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af det.«

Var der perioder, hvor du tænkte, at nu kan jeg simpelthen ikke mere?

»Ja, det var der jo, for de andre blev sendt over for at hente mig, hvor jeg boede. Der ville jeg ikke åbne døren, fordi jeg ikke ville til træning. De første fem år i svømningen var gode, men de sidste fem år syntes jeg var forfærdelige.«

Nutidens danske topsvømmere, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Lotte Friis, lever i dag en fin tilværelse med økonomisk støtte fra Dansk Svømmeunion, Team Danmark og diverse sponsoraftaler. Det kunne Susanne Nielsson kun drømme om i 1970’ernes amatørdage. Selvom hun trænede markant mere, end de danske stjerner gør i dag. Derfor måtte Susanne Nielsson gå alternative veje for at få økonomien til at gå op.

»I starten betalte mine forældre, og så blev jeg i 1977 ansat i lære i Hummel, hvor jeg fik sponsorting og -sager, men jeg har aldrig fået penge for at svømme. Dengang var det meget moderne at gå ud og tigge om penge forskellige steder. Spørge i banker og butikker om de ville give noget eller gå ud og svømme i to timer for en krone per meter. Jeg svømmede nogle gange lidt over ti kilometer og fik penge den vej.«

Hvordan var det at være kvinde i den elitære mandsdominerede sportsverden dengang?

»Det var svært. Jeg var meget, meget stor, da jeg var aktiv og blev faktisk også drillet i medierne med, at jeg var en stor maskine. Jeg blev råbt efter og fik i skolen at vide, jeg var en mærkelig skid, fordi jeg altid kom i skole med vådt hår,« husker Susanne Nielsson, der også tydeligt erindrer den efterhånden berømte danske jantelov.

»Der var så mange rygklappere og så mange, der var misundelige på en, så man fik faktisk ikke ret meget andet end dårlige ting tilbage. Det var, som Anja Andersen har sagt om den der jantelov. Jeg ved ikke, hvorfor der er så mange, der ikke kan lide en, når man er dygtig til noget i Danmark.«

To oplevelser står dog tilbage som lyspunkter i Susanne Nielssons karriere. OL-deltagelsen som 16-årig i canadiske Montreal (1976) og fire år senere i Moskva, hvor det blev til en flot OL-bronzemedalje i 100 meter bryst kun overgået af to østeuropæiske piger. Favoritdisciplinen var ellers den dobbelte distance.

»Det var toppen af kransekagen, men selv om jeg var glad for medaljen, tænkte jeg ikke så meget over det. Det var jo ikke den disciplin, jeg satsede på,« forklarer Susanne Nielsson, som efterfølgende stoppede karrieren, men genoptog den, fordi hun tog mange kilo på og fik det dårligt med sig selv. I 1983 var det dog endeligt slut.

Siden har Susanne Nielsen arbejdet med børn, været livredder, svømmelærer og altså nu bademester i Grenaa Svømmehal. Og så sluger hun i øvrigt al den sport, hun overhovedet kan komme i nærheden af.

»Sport betyder meget for mig. Fodbold, tennis og svømning følger jeg rigtig meget med i. Jeg ser alle kampe i Superligaen, hvis jeg kan komme til det.«

Hvad mener du om den danske svømmeelite i dag?

»Jeg synes, at pigerne har lavet et fantastisk resultat, men jeg synes desværre også, der er er for mange huller. Mange gange har de svært ved at præstere, når de kommer til de store internationale stævner. Det er vel kun Jeanette Ottesen, der har været stabil til de store mesterskaber.«

Blå bog:
Født: 8. juli 1960 (55 år)
Største resultater:
Sølv 200 m brystsvømning ved Junior Europamesterskabet 1975
Sølv 200 m brystsvømning ved Europamesterskabet 1977
Bronze 200 m brystsvømning ved Verdensmesterskabet 1978
Bronze 100 m brystsvømning ved De Olympiske lege 1980.
Mere end 90 danmarksmesterskaber og over 100 danske rekorder