– Den kinesisk-danske overlæge og specialist i kinesisk folkemedicin Ming Chen har fundet en særlig dansk paddehat, der indeholder giftstoffer, som virker særlig effektivt på kræftceller, siger Søren Brøgger Christensen, professor i Natural Products Research på Københavns Universitets Farmaceutiske Fakultet til Københavns Universitets hjemmeside.

Ifølge Søren Brøgger Christensen er forskerne nu ved at udvikle opdagelsen, så den kan bruges medicinsk.

LÆS OGSÅ:

 - Med udgangspunkt i de isolerede naturstoffer udvikler vi forfinede kemiske forbindelser med endnu mere slagkraft og bedre selektivitet, siger Søren Brøgger Christensen.

Projektet har fået 2,6 millioner kroner af Protech Investment Ltd. – en spin off-virksomhed fra en kinesisk storproducent af naturlægemidler.

Brugt til mad og rus

I Danmark har svampe især været brugt til madlavning, og enkelte arter er blevet brugt som rusmiddel. Men der har ikke her i landet været folkemedicinsk tradition eller interesse for at bruge svampe som lægemiddel.

Det ansporede Ming Chen, der til daglig er overlæge på Sønderborg Sygehus, til at screene danske giftsvampe. Her fandt han efter intens jagt en særlig paddehat, som er markant giftigere overfor kræftceller end overfor raske celler. På Det Farmaceutiske Fakultet isolerede den kinesiske udvekslingsstuderende Xuemei Liu de aktive forbindelser:

LÆS OGSÅ: 

– Der er tale om en helt ny klasse af naturstoffer, og forskningsresultaterne er derfor helt unikke, siger Søren Brøgger Christensen, der har samarbejdet med Ming Chen siden 1990.