Regeringen vil mere end tredoble betalingen til virksomheder, som ansætter svage unge i løntilskud. Det skriver Berlingske.

Unge under 40 år, som i dag er på førtidspension, skal fremover deltage i et såkaldt ressourceforløb, hvor de unge skal gøres arbejdsmarkedsparate med hjælp fra fagfolk inden for blandt andet beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet.

For at skabe arbejdspladser til de unge vil regeringen give alle i de såkaldte ressourceforløb tilbud om at finde et job med løntilskud i en privat virksomhed, hvor staten betaler 132,50 kr. i timen.I dag tilbyder staten blot mellem 25 kr. og 43 kr. i timen til unge på førtidspension.- For de borgere, som går igennem et ressourceforløb og undervejs får mod på at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, vil vi gerne lette adgangen til arbejdsmarkedet. Det skal selvfølgelig virke som en måde at bane vejen til beskæftigelse, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).Ministeren tør ikke sætte tal på, hvor meget løntilskuddene vil koste, da det er uvist hvor mange af de unge, der vil gøre brug af ordningen. - Det er en helt ny måde at tænke social- og beskæftigelsespolitik på, så det er en nyskabelse. Derfor kan vi ikke beregne tingene, som vi plejer, forklarer hun.Pengene skal dog findes inden for de 1,4 mia. kr., som regeringen årligt vil afsætte til de nye ressourceforløb.Hos arbejdsgiverne i DI tager man godt imod den nye ordning.- Vi skal selvfølgelig se det samlede udspil, men det lyder umiddelbart positivt. Selv om det formentlig sjældent bliver en god forretning at ansætte personer, som måske har betydelige problemer, så er det klart, at det gør det nemmere, hvis tilskuddet bliver væsentligt større, og omkostningen ved at påtage sig opgaven bliver mere overskueligt, siger viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard.Regeringen fremlagde i går forslag til reformer af førtidspension og fleksjob, der på langt sigt skal styrke statens finanser med 3,5 mia. kr.