Hver femte danske præst har ifølge en rundspørge foretaget af Politiken på et tidspunkt været sygemeldt med stress.

Det er et højt tal, mener flere biskopper, som dog ikke umiddelbart kan genkende, at hver femte præst i deres respektive stifter skulle være gået ned med stress. Det er ikke desto mindre udtryk for en klar tendens, som dog kan blive svær at dæmme op for, mener biskop Lise-Lotte Rebel fra Helsingør Stift.

- Jeg tror ikke, det er noget man kommer til livs, for jeg tror, at det findes inden for mange embeder. Ikke kun hos præster, men hos alle, der selv skal strukturere sin dagligdag, siger hun og peger på, at præster også skal kunne træffes døgnet rundt.

Hun henviser desuden til, at præsterne formelt er ansat af Kirkeministeriet, mens de andre ansatte i den lokale kirke som graveren, korsangeren og kirketjeneren er ansat af menighedsrådet.

- En præst må selv organisere sin arbejdstid og møder hele tiden uventede opgaver og nye mennesker. Det kan gøre dagligdagen svær og kan medføre vanskeligheder i forhold til kollegerne ved kirken, siger Lise-Lotte Rebel.

Hun mener dog ikke, at ændringer i ledelsesstrukturen er løsningen på stressproblemerne, da mange præster sætter pris på friheden til at tilrettelægge arbejdet selv.

Lise-Lotte Rebel vurderer, at omkring fem præster - ud af de i alt 300 i Helsingør Stift - årligt sygemeldes på grund af stress.

Biskop Elisabeth Dons Christensen fra Ribe Stift har ikke et præcist overblik over antallet af stressramte præster i sit stift, men erkender, at udviklingen går i den forkerte retning. Hun mener, at der allerede er stort fokus på præsternes arbejdsmiljø, men det kan også blive bedre.

- Man er meget alene med præstegerningen, og der mener jeg helt lavpraktisk, at der må provster og biskopper selvfølgelig tættere på - så godt de kan. Men det er nu min påstand, at det gør vi også i høj grad i dag, siger Elisabeth Dons Christensen.

Hun mener, at de høje tal i Politikens rundspørge dels skyldes en generel udvikling i samfundet, men den udsatte post som præst for en menighed bidrager også. Der er nemlig et kæmpe forventningspres på præsterne - ikke mindst fra præsterne selv.

- Det er en meget svær balance. Enten lykkes man rigtig godt, og så bliver man stresset af det, eller også lykkes man ikke, og så bliver man stresset af dét. Der er ikke noget værre som præst end ikke at blive brugt, siger Elisabeth Dons Christensen.

I Viborg Stift peger biskop Karsten Nissen på, at der er mange årsager til, at præster kan gå ned med stress, men der arbejdes på højtryk for at forbedre arbejdsmiljøet. Blandt andet er der oprettet »præsteteams«, supervisionsgrupper og årlige medarbejdersamtaler.

- Vi prøver at skabe det forhold til vores præster, at de trygt kan ringe, hvis der er noget som helst. Vi prøver virkelig at skabe en kultur, hvor præsterne kan gå til os, og det gør de altså også, siger Karsten Nissen.