- I dag er det Earth Day! Vores helbred afhænger af jordens helbred. Lad os tage vare på vores smukke hjem, twitter den højgravide supermodel Alessandra Ambrosio i dag.

En anden brasiliansk skønhed, der skyr tøjets stramme spændetrøje på 'Earth Day' er Gisele Bündchen, der har twittet et foto af sig selv kun iført bregner og andet grønt fra Moder Jords buskads.

31-årige Bündchen har været ét af miljøaktivismens smukkeste ansigter, siden hun for år tilbage besøgte en indiansk stamme i Amazonas-regnskoven. En bevidsthedsudvidende oplevelse, der fik supermodellens øjne op for, hvor skrøbeligt samspillet imellem mennesket og naturen er, og de fatale konsekvenser forurening og træfældning har for stammerne.

I 2009 blev Bündchen udnævnt som Goodwill Ambassadør for United Nations Environment Programme. I 2011 blev supermodellen kåret som årets Greenest Celebrity ved International Green prisuddelingen på National History Museum of London. Og i år (udover at twitte nøgenfotos af sig selv...) går Gisele forrest i miljøkampen ved bl.a at være med i projektet Green Up sammen med designeren Vivienne Westwood.

Westwood har designet en Green Up t-shirt (find den eksklusivt i den øko-bevidste butik: www.yoox.com), som Gisele Bündchen promoverer. Overskuddet fra salget af designer t-shirten, der bærer mottoet 'buy a Tree-shirt, plant a tree', går til bevarelse og genoprettelse af skovene i Europa.