Varerne står udelukkende på virtuelle hylder på firmaets internetside, og leveringen sker på kundernes arbejdsplads.

"Lige nu går det rigtig stærkt, og vi tror så meget på ideen, at vi satser på at være landsdækkende inden 1. januar 2001," siger Intervare-direktør Stefan Plenge.

Intervare er en af de billigste leverandører af dagligvarer via nettet. Både hvad angår priserne og leveringen. Firmaet har en samarbejdsaftale med varehuset METRO, der leverer varerne. De bliver så pakket og sendt direkte til arbejdspladser, som Intervare har aftaler med.

folk, der vil spare tid på deres daglige indkøb. De køber for 500-600 kroner. Typisk basisvarer. Så bruger de måske mere tid på specialiteter og små butikker," siger Stefan Plenge.

Hans butik har derfor også kun basisvarer på "hylderne" - godt 2.600 forskellige varer.

Internet-købmanden mener ikke, at netindkøb af dagligvarer er dyrere end de traditionelle supermarkeder.

"Tænk på hvor meget tid, man bruger i supermarkedet. Det koster 20 kroner at få varer bragt fra os, så det er jo en god timeløn, man har sparet ved at købe på nettet," siger han.