AaB-profilen Kasper Risgård taler ud om sit mareridtsophold i den græske klub Panionios. Han følte sig ydmyget, afpresset og truet af klubben, som han blot fik et halvt år i.

33-årige Kasper Risgård er lige nu en af de bærende kræfter på det AaB-mandskab, der er blandt medaljeaspiranterne i Superligaen. Midtbanespillerens lange karriere har hidtil budt på to danske mesterskaber og en pokaltitel, men med sig har han også et græsk ophold i klubben Panionios, der udviklede sig til et decideret helvede. Det taler Kasper Risgård ud om i et stort interview til Spillerforeningen.

»Der var situationer, hvor jeg var decideret bange. Det må jeg sgu indrømme. Hvad finder de nu på, mens jeg er væk fra træning? Hvad er det næste? Der var hele tiden en frygt,« siger Kasper Risgård om opholdet, der fik sin begyndelse i sommeren 2010 efter et mislykket ophold i tyske Arminia Bielefeld.

Det startede ellers fint for nordjyden, men da de folk, der havde hentet Kasper Risgård til klubben enten blev sparket ud eller selv gik efter en måned, startede det levende helvede. Kasper Risgård skulle samme vej, om han så skulle presses ud. Det blev han med voldsomme metoder.

En græsk agent kontaktede danskeren og gjorde det klart, at klubben ville af med ham, og samtidig begyndte bøder at regne ned over Kasper Risgård, uden han vidste hvorfor. Lønnen udeblev også. Ifølge Kasper Risgård var det et forsøg på afpresning. For Kasper Risgård handlede det i denne tid om for alt i verden ikke at misse en træning. Klubben forsøgte målrettet at få en anledning til at sige, at Kasper Risgård misligholdte kontrakten, så han kunne fyres. Et spil, som tærede hårdt på Kasper Risgård.

»Uden min familie var jeg bukket under. Simpelthen. Så havde jeg taget mine ting og var skredet. Det var en uvurderlig støtte. Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg ikke kunne bunde. I den slags situationer er det vigtigt at have nogen, der støtter én. Og det havde jeg i form af min kæreste. Det var selvfølgelig også en stor støtte at have den danske spillerforenings rådgivning og vejledning, for ellers var jeg jo ikke kommet ud, forklarer den 33-årige AaB-spiller, der flere gange var decideret bange for, hvilke metoder klubben ville ty til. Frygten skulle vise sig at være begrundet.

Da Kasper Risgårds kæreste pludselig gik i fødsel før tid, fik Kasper Risgård i første omgang besked på, at han kunne blive hos familien den første dag efter fødslen. Fra Spillerforeningen lød det dog, at han ikke kunne stole på klubbens velvilje. Træningen måtte ikke misses, så Panionios havde noget at skyde med.

»Jeg var hjemme fra hospitalet kl. 5:00 og stod op kl. 6:30, hvor jeg igen ville tage derud sammen med min kærestes familie. Senere fik jeg at vide hjemme fra Spillerforeningen, at jeg skulle se at komme af sted. Jeg skulle ikke misse en træning. Det var nemlig ikke sikkert, at agenten talte sandt, og den chance skulle jeg ikke tage, fortalte de mig. Der var en times kørsel fra hospitalet til træningsanlægget, og jeg havde under en time til at nå derind. Jeg var presset. Jeg kørte som død og helvede gennem Athen for at nå til træning.«

Efter et halvt år i klubben var det endelig slut. I langt de fleste måneder var der ingen løn. Et samarbejde med Spillerforeningen, der klagede til FIFA over den manglende lønudbetaling, fik i sidste ende Kasper Risgård ud af klubben.

I dag er han tilbage i de trygge rammer i Danmark med en vanvittig oplevelse bag sig. Han fortryder dog ikke, at han tog ud. Som Kasper Risgård siger til Spillerforeningen, lærte det ham, at fodbold er 'cool business'.