Nyere p-piller kan øge risikoen for blodpropper hos de kvinder, der tager dem, og derfor bør de praktiserende læger i stedet anbefale de ældre p-piller fra den såkaldte anden generation. De gamle p-piller giver nemlig en halvt så stor risiko for blodpropper end de nye fra tredje- og fjerde generation.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, som over de seneste år er blevet meget opmærksomme på at informere lægerne om, at de gamle p-piller altid skal være førstevalg, når der skal udskrives nye recepter. De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, vurderer da også, at de er blevet langt bedre til at anbefale andengenerationspillerne til de danske kvinder.

- Der er fortsat et flertal, der får tredje- og fjerdegenerationspiller. Men i et stigende omfang og i langt de fleste tilfælde udskriver vi andengenerations-p-piller. Det er noget, vi er blevet meget opmærksomme på over de seneste år, siger han.

Det hænger især sammen med, at Sundhedsstyrelsen har øget den information om p-piller, de sender ud til de praktiserende læger. Debatten om risikoen for blodpropper ved brug af p-piller fra de nye generationer er nemlig langt fra ny. Ifølge Sundhedsstyrelsens lægemiddelstatistikregister bruger 400.000 kvinder dagligt p-piller, og tallene viser samtidig, at danske kvinder hyppigst anvender tredjegenerations-p-piller, og at denne type også oftest ordineres til nye brugere. Men hvis risikoen for blodpropper skal minimeres, er det ikke hensigtsmæssigt.

- De tal er fra 2010, og dengang undrede det os meget, at så mange kvinder brugte tredjegenerationspillerne. Det kan selvfølgelig gøres bedre, og derfor har vi skærpet vores information på området i løbet af 2011 og 2012, hvor vi har sendt flere nyheder og notater ud. Vi følger selvfølgelig tallene tæt og håber på en forbedring i de nye tal, vi højst sandsynligt indsamler sidst på året, siger chef for Institut for Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Professor i gynækologi på Rigshospitalet Øjvind Lidegaard rettede i mandagens udgave af Jyllands-Posten skarp kritik mod de praktiserende læger, som ifølge ham skal blive bedre til at anbefale p-piller med mindre risiko for blodpropper.

- Det er de praktiserende læger, som har ansvaret for at få skiftet p-pillerne ud hos piger og kvinder. Det er mig en gåde, hvorfor det ikke sker, sagde professoren til Jyllands-Posten.

Men Peter Magnussen fra PLO er overbevist om, at de praktiserende læger er meget opmærksomme på at udskrive de rigtige p-piller, og at tallene derfor må se noget anderledes ud i dag.

- Sundhedsstyrelsens statistik fra 2010 om, at tredjegenerations-p-pillerne oftest udskrives til nye brugere, stemmer ikke overens med min erfaring. De sidste par år har vi været meget opmærksomme på at udskrive andengenerationspiller, siger han.

Han mener desuden også, at man bør være forsigtig med at opfordre kvinder til at skifte p-piller, hvis de først har brugt tredje- og fjerdegenerationspillerne i en årrække uden komplikationer, som Øjvind Lidegaard ellers opfordrer til.

- Det er ikke nødvendigt at skifte p-pillerne, hvis de har fungeret gennem længere tid. Hvis der er komplikationer, indtræder de oftest i det første halve år, og ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan kvinderne godt fortsætte med tredje- eller fjerdegenerations-p-piller, hvis de har brugt dem i en længere periode uden problemer, siger Peter Magnussen.

Det kræver dog, at visse betingelser er opfyldt, så som en helbredsundersøgelse, måling af blodtrykket og indhentning af kvindens familiemæssige baggrund for blodpropper.