Ove Pedersen førte FC Vestsjælland op i Superligaen og sørgede for, at Slagelse-klubben overlevede den første svære sæson som oprykkerhold. Nu er han færdig i klubben, der ejes af rigmanden Kurt Andersen.

Ove Pedersen får ikke forlænget sin kontrakt i FC Vestsjælland.

- Siden starten på vores projekt i august 2008 er forretningsplanen blevet fulgt til punkt og prikke. Faktisk rykkede vi op i Superligaen ét år før, vi havde regnet med, og det skal vi ikke mindst takke Ove for. Det er gået efter planen – og endda lidt bedre.

Alligevel konstaterer man tørt, at træneren fratræder ved kontraktudløb den 30. juni 2014.

59-årige Ove Pedersen har tidligere været cheftræner i FC Midtjylland, Esbjerg, AGF og Esbjerg igen, inden han kom til Vestsjælland i 2011. Han er kendt som en dygtig taktiker og en åbenmundet debattør, der i øvrigt rejser land og rige rundt og ser fodboldkampe.  Tirsdag meldte han sig i øvrigt til bt.dk på banen i forhold til det cheftrænerjob, der forventes at blive ledigt hos nedrykkerne fra AGF, hvis han ikke blev forlænget hos FC Vestsjælland.